11.000 kr udbetalt for 6 timers arbejde er fint: Skal ikke have noget ansvar

Dennis har fået kontanthjælp i mange år og derfor var han i ulønnet praktik i 9 måneder. Det var både han og arbejdspladsen glade for, men kommunen vil ikke lade ham fortsætte.

Dennis ville gerne fortsætte med sin ulønnede praktik, hvor han borer og fejer og har rare kolleger, men sagsbehandleren sagde nej. Hvad siger du?
Dennis ville gerne fortsætte med sin ulønnede praktik, hvor han borer og fejer og har rare kolleger, men sagsbehandleren sagde nej. Hvad siger du?

- Jeg synes systemet er meget svært at finde rundt i.

- Jeg har været på kontanthjælp i adskillige år, og jeg har haft mindst 12 sagsbehandlere, og da jeg for nylig skulle til møde, fordi min praktik ikke kunne forlænges mere, ja, så sad der selvfølgelig en ny person.

- Jeg har ikke så let med at forklare mig over for personer, jeg ikke kender, og den nye sagsbehandler havde ikke engang taget sig den tid, det tager at læse min sag,

- Han vidste f.eks. ikke at jeg lige havde afsluttet min praktikperiode eller at jeg har arbejdet med håndværk og service i 20 år og gik ned med stress og angst.

Jeg borede og fejede og var glad
Sådan indleder kontanthjælpsmodtageren Dennis et brev til nationen! om den måde Københavns Kommunes jobcenter på Lærkevej behandler ham på. Dennis - som lider af stress og angst og derfor er meget langt fra at kunne passe et fuldtidsjob - synes at systemet er indviklet og umenneskeligt. Og han forstår ikke, hvorfor han ikke bare kan få lov til at fortsætte med at få sin kontanthjælp og så være i ulønnet ’praktik’.
Hans brev – som Københavns Kommune har været ti dage om IKKE at svare på – fortsætter nemlig således: 

- Jeg følte mig faktisk lidt til grin, og egentlig forstår jeg ikke, hvorfor jeg ikke bare kunne fortsætte med den praktik, jeg var glad for.

- Det var på en offentlig institution, hvor jeg både fejede og borede og gik til hånde og havde det godt, for jeg ved med mig selv, at jeg ikke skal have noget ansvar – kun ansvar for en kost eller en boremaskine.

De var også glade for at jeg var der
- Jeg var så glad for min praktik, og de var også glade for mig, og den blev forlænget to gange, men nu blev jeg nødt til at stoppe, siger jobcenteret.

- Jeg fik min kontanthjælp, som er på 11.000 kroner udbetalt (jeg får lidt ekstra fordi jeg er eneforsøger med to børn), og det er jo fint nok for tre timers arbejde mandag og tre timer fredag.

- Hvorfor skal systemet være så indviklet og umenneskelig. slutter Dennis, der skal til møde med kommunen d. 8 i starten af januar. Dennis har allerede fået at vide, at han skal mødes med en ny sagsbehandler.

Se også: Afliv mig: Jagten på mit sidste teoretiske arbejdsminut må stoppe nu

Københavns Kommune har i en uge lovet at svare på, hvad en person som Dennis - der er på kontanthjælp og gerne vil fortsætte med sin ulønnede praktik - kan gøre, men kommunen er ikke vendt retur.

Hvad synes du?

265 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere