- Hej
- Mange, der læser til pædagog eller har et ønske herom, er ofte lidt ældre end de unge, der kommer lige ud af ungdomsuddannelserne.
- Men mange skræmmes væk, da uddannelsen indeholder to perioder, hvor de studerende skal i lønnet praktik.
- Og vi kan ikke klare os med den løn – den er på cirka 12.000 kr. før skat - for vi har jo de omkostninger, der følger med en husholdning som voksen.
Enlig mor kan lige klare den med SU-lån: Men nu kan jeg ikke låne mere
Jeg opgav - praktiklønnen skræmte mig væk
Sådan indleder Therese et brev til nationen! om den enorme mangel på pædagoger, der betyder, at vuggestuer f.eks. headhunter studerende måneder før, de bliver færdige med deres studie.
Therese – der i dag sidder i en lederstilling og er på vej mod et diplom i ledelse – får det dårligt, når hun læser artikler om, at der er så stor mangel på pædagoger. Og hun håber, at du vil dele hendes brev til nogle ansvarlige politiker. Det fortsætter nemlig således:
Og der er mange som mig
- Jeg selv opgav drømmen – pga. af lønnen.
- Jeg er eneforsørger, uddannet social- og sundhedsassistent med mange års erfaring i faget og ville læse videre, da det ville give mig fantastiske kompetencer i psykiatrien med en baggrund som SSA med medicinske kompetencer og en socialpædagogisk uddannelse oveni.
- Der er mange som mig, mere sat i livet, der gerne læser videre.
Mennesker med livserfaring
- Mennesker med livserfaring, som i den grad kan bruges i det pædagogiske felt, men der spændes simpelthen ben for os, inden vi kommer i gang.
- For ingen voksne forsørgere kan leve af et gennemsnit på 8.500 kr. før skat, i hvad der svarer til et år.
- Det giver ingen mening at beholde den form for lønnet praktik på en uddannelse, der mangler så mange ansøgere, til et fag, der skriger på hjælp og arbejdskraft. Afskaf den lønnede praktik, og mange flere vil se mulighederne, skriver Therese, men hvad synes du?