122 biler ramt af stenslag på samme vej: Kræver erstatning

Entreprenøren havde lagt ny belægning om natten, men da morgentrafikken begyndte, fløj stenene i alle retninger.

200 personer har kontaktet det svenske  Trafikverket om de skader, de har fået på lak og ruder, da de kørte på rigsvej 40 i september. Arkivfoto: Colourbox
200 personer har kontaktet det svenske Trafikverket om de skader, de har fået på lak og ruder, da de kørte på rigsvej 40 i september. Arkivfoto: Colourbox

- Svineri.

- Bilisterne kørte på en vej, som hører under Trafikverket ... altså må Trafikverket give dem erstatning, uden at at hele sagen skal trækkes ud i det uendelige.

- Og en eventuel tvist med NCC er ikke noget som kommer de berørte bilister ved - det er udelukkende en sag mellem Trafikverket og NCC.

Burde ikke have åbnet vejen
Sådan skriver R. Larsson i en kommentar på den svenske avis GP.se om et vejarbejde på rigsvej 40, der har fået flere hundrede til at klage til Trafikverket - Sveriges svar på Vejdirektoratet.

Natten mellem d. 25 og 26 september havde entreprenør-firmaet NCC nemlig lagt ny belægning mellem byerne Bollebygd og Viared, men da de åbnede for morgentrafikken, var det tilsyneladende mange løse sten på kørebanen - så mange, at der er 122 bilister, der har krævet erstatning for skader på ruder og lak.

-  Entreprenøren burde aldrig have åbnet vejen, eftersom arbejdet ikke var færdigt.

- Og at det skete, var ikke noget vi var blevet informeret om, siger Trafikverks-projektleder Fredd Larsson til avisen, der også har modtaget denne kommentar til episoden fra NCC:

Der var skiltet med nedsat hastighed
- Vi havde en tidsfrist, der angav, hvornår vejen skulle åbne efter natarbejdet, og vi vurderede, at det var muligt at køre på vejen med nedsat hastighed, som der også var skiltet med, skriver NCC, der er i dialog med Trafikverket om, hver der har ansvaret.

Den dialog kan dog ifølge avisen trække ud i månedsvis, men hvad synes du?

18 kommentarer
Vis kommentarer