14-årig truede bror med kniv: Mor synes straffen er forkert

JH er mor til to sønner, og den mindste – der har ADHD - er netop blevet tvangsfjernet, fordi han for nogle uger siden truede storebror med en kniv. Men JH synes kommunen straffer sønnen for hårdt.

En dommer har anbefalet, at den 14-årige søn bliver anbragt i en plejefamilie - og ikke på et opholdssted. Men hvad tror du kommunen har gjort?
En dommer har anbefalet, at den 14-årige søn bliver anbragt i en plejefamilie - og ikke på et opholdssted. Men hvad tror du kommunen har gjort?

- Mit navn er JH.

- Jeg er alene mor til 2 drenge på 14 og 16år. Den mindste har ADHD og derfor rigtig svært ved mange nye mennesker.

I august skete så det jeg frygtede
- Jeg har igennem de sidste mange år bedt kommunen om hjælp til hans temperament, og til at behandle den sorg han bærer på (mange dødsfald i den nære familie).

- I august skete så det jeg frygtede

Han kom til at true sin bror med en kniv
Sådan lyder de første linjer i et desperat brev, nationen! har modtaget fra en mor i Jylland, der ikke kan forstå, at kommunen svigter og straffer hendes søn ved IKKE at rette sig efter en dommers afgørelse.
For som du kan læse, så har det lokale ungdomskriminalitetsnævn netop afgjort at hendes mindste søn skal anbringes uden for hjemmet.
Og det synes JH sådan set er OK, hvis det altså kommer til at ske i en plejefamilie, som nævnet anbefaler. Men det gør det ikke, som den ansvarlige kommune bekræfter nedenfor. Morens brev fortsætter derfor således:   

 - Lillebror kommer til at true storebror med en kniv, og vi bliver indkaldt til møde ungdomskriminalitetsnævnet.

Og de anbefaler at han skal anbringes i en plejefamilie
- Nævnets afgørelse bliver at han anbringes uden for hjemmet - uden samtykke - i et år fra dags dato og nævnet anbefaler, at anbringelsen af ham sker i en plejefamilie og ikke på et socialpædagogisk opholdssted.

- Men kommunen går imod det og sender ham til et opholdssted (42 kilometer væk), hvor unge der ikke har kunne være på andre opholdssteder kommer.

- Og kommunen bestemte også, at han ikke måtte komme med hjem og pakke eller få sagt farvel til storebror m.m.

- Jeg forlod altså en total knust dreng, som faktisk truede med at tage sit egen liv.

- I dag modtog jeg også flere sms'er fra ham, hvor han skriver: 'jeg kan ikke mere' og han truer igen med at tage sit eget liv.

 

- Det er så frustrerende, jeg som mor sidder her og kan ikke gøre noget.

- Kommunen siger de har hjulpet ham, men det har tydeligvis ikke været den rigtige hjælp.

- Han siger selv, at hvis han ikke kan bo hjemme, vil  han i plejefamilie, for han kan ikke med mange mennesker, derfor ikke opholdssted.

- Vi har stort set kun hørt dårlige historier om børn, der er kommet på opholdssted, skriver moren, der nu beder om et godt råd til, hvad hun kan gøre for at få kommunen til at forstå, at hendes søn skal i en plejefamilie og ikke på et opholdssted, der ligger 42 km væk.


Uddrag af afgørelsen fra Ungdomskriminalitetsnævnet

Vi følger nævnets anbefalinger når det er muligt
nationen! har bedt den ansvarlige kommune svare på, hvorfor de kan finde på at gøre det stik modsatte af en dommers og et nævns anbefaling, og det vil kommunen gerne svare på:

- Vi følger altid nævnets afgørelser, og når nævnet afgør en anbringelse, skal den effektueres hurtigst muligt.

- Vi følger også nævnets anbefalinger til, hvordan anbringelsen skal foregå, når det er muligt.

- Er en anbefalet løsning ikke mulig indenfor 14 dage, for eksempel fordi det anbefalede tilbud ikke findes i den pågældende situation, kan vi være nødt til at finde en anden løsning, end den nævnet anbefaler, siger kommunens leder af familie- og børnehandicapområde, men hvad siger du?

Se også: 15-årig jysk pige flygter fra bosted - har røget mindst 100 joints

nationen! har tidligere fået denne mail fra en mor til en 15-årig dreng, der også var blevet tvangsanbragt på et bosted. Hun sendte også foto fra sønnens værelse - og skrev hans ophold således:

Jeg deltog, som jeg plejer, i kontrolmødet tillige med en afdelingsleder og en pædagog fra Bostedet.

Min søn skal vejes, måles mm, hvorfor vi imens træder ud af rummet.

Mens vi står og venter, spørger jeg til den øgede dosis Truxal min søn er begyndt at få, efter anbringelsen, da det bekymrer mig.

Pædagogen svarer: 'at min søn kun får ekstra Truxal, når han ikke har mere hash at ryge.

Jeg spørger rystet, om han ryger hash på bostedet, og hvorfor de ikke forsøger at forhindre det???

Jeg siger, at det er møg farligt for en ung med en psykose at ryge hash, og udtrykker min undren og bekymring over, at man ikke arbejder på at skærme min søn fra hash-rygning.

De svarer enstemmigt, at man på bostedet er af den holdning, at: 'det er bedre at lade min søn ryge hash end at sætte hårdt mod hårdt.

Min søn fortæller, efter jeg taler med ham om rygning af hash på stedet, at han ryger hash så godt som hver dag, og at han har fået at vide, 'at det er ok, så længe han ikke ryger, mens andre ser'

Derfor går han udenfor og gerne i områdets lille skov, når han skal ryge hash.

 

1 af 2 
2 af 2 En dommer har anbefalet, at den 14-årige søn bliver anbragt i en plejefamilie - og ikke på et opholdssted. Men hvad tror du kommunen har gjort?
91 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere