- Lad os så få de soldater hjem NU.
Sådan skriver Anne M i en af de mest populære af de hundredevis af kommentarer, der er skrevet på DR Nyheders Facebook om situationen i Irak og NATOs beslutning om, at 'suspendere' den træning og uddannelse af irakiske soldater, man - og Danmark - har været i gang med siden 2014.
Skynd dig hjem Jensen
Og Anne er langtfra den eneste, der synes, at Irak efter hånden kan klare sig selv:
- Kom Jensen skynd dig hjem Jensen.
- Vi savner dig i Danmark, skriver Leif T, således og Yannick L synes, at de irakiske soldater efterhånden må være i stand til at træne hinanden:
Hvad med at irakere træner irakere?
- Er der ikke også blevet trænet alt rigeligt?
- Én trænet irakisk soldat, træner to nye og så fremdeles....
- Jeg tipper på vi har skabt et monster, der kommer til at snappe os i haserne, her i løbet af de nye 'brølende 20'ere', skriver Yannick.
Har været med til at træne 19.583 irakere
Ifølge forsvaret.dk har Danmark siden 2014 deltaget i den internationale koalition, der bekæmper terrororganisationen ISIL i Irak og Syrien.
Bidraget udgøres i øjeblikket af et træningsbidrag, der uddanner irakiske soldater, et logistik-bidrag samt et mindre stabsbidrag.
I følge seneste 'mission update' fra december har vi gennemført og afsluttet træningen af i alt 19.583 irakiske soldater og politifolk og gennemført i alt 84.348 uddannelser,
Forsvarsministeriet: Vi afventer
I alt er der cirka 170 danske soldater, der primært har base på Al Asad-luftbasen i Irak samt Kuwait og de Forenede Arabiske Emirater, og Forsvarsministeriet fortæller i dag til DR Nyheder, at man stadigvæk afventer situationen, førend man beslutter, hvad der skal ske med de danske soldater, der deltager i træningsaktionen, men hvad tænker du?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.