- Hvordan kan man i ottende klasse tage stilling til om man vil være tømrer eller ingeniør, og så få at vide, hvorvidt man er klog nok til den uddannelse?

- Jeg vil jo langt fra det samme, som jeg ville for et år siden, så hvordan skal jeg vide hvad jeg vil om 3 år?

Vejlederen ved ligeså lidt som en selv
Sådan indleder 16-årige Rasmus et brev til nationen! om at være ung og presset. Rasmus er lige nu ved at skrive opgave om unge og stress sammen med Mads-Emil fra klassen, og de vil gerne vide om deres generation har det værre end tidligere generationer. Brevet fortsætter:

- Når man sidder med en vejleder foran sig - en vejlede som bliver ved med at sige 'hvad nu hvis du ikke tog den gymnasiale, den er for boglig' - ja, så synes man sidder over for en person, der ved ligeså lidt om dig, som du selv gør.

Skal jeg tænke frem - og hvad med festen?
- Men hvad skal jeg efter en ungdomsuddannelse? Burde jeg ikke også tænke over det?

- Det handler mere om at komme videre, end hvorhen. Det formår at dræbe interesser og dybde, før jeg overhovedet får det.

- Skal jeg tage til den store fest, som der er blevet snakket om og gjort klar til i en evighed, eller lave alle de meget vigtige afleveringer, som man ikke kan nå i en hverdag?

- Det er jo ikke bare noget der skal laves, eller overstås.

5 minuter betyder meget for årskarakteren
- Den her 5 minute speech i engelsk tæller for 35% af den næste standpunkt karakter, som der jo er den vigtigste.

- Hvordan havde jeg dog tænkt, at have engelsk på a niveau i gymnasiet, hvis ikke jeg mindst får 10?

- Og nå man så også skal være 'voksen' eller 'selvstændig', og have et arbejde ved siden af, slutter Rasmus, der altså gerne vil høre om du mener, at unge i dag har det værre end unge i tidligere generationer.

nationen Hadespørgsmål til 15-årig: Hvad vil du være, når du bliver stor?