16-årig kæmper: Vil ikke tjene 'hurtige' penge

nationen! har modtaget et nødråb fra en desperat mor. Hendes søn på 16 er kylet ud af den efterskole, der skulle have været hans redning i kampen for et liv uden dummebøder, kriminalitet og stoffer

- Hej.

- Jeg er mor til en søn på 16 år - en søn, der har haft et hårdt liv med voksne med misbrug, skilsmisse, dårlige venner, hurtige penge ved salg af stoffer og brugen af det. Et rigtig barsk miljø.

- Da han var 14  brød han sammen en aften - jeg hentede ham hos hans far og siden har han boet hos mig har været indstillet på at komme på rette vej.

De andre har fået hjælp - min søn har ikke
- Da han blev bevilget efterskole i august - og kom væk fra det her miljø – så det hele meget fint ud, men så blev han sammen med syv andre smidt ud pga. af en drukfest.

- De syv andre har fået hjælp af deres kommuner, men vores gør ikke noget for min søn.

Sådan lød de første sætninger i en mail nationen! modtog torsdag i sidste uge fra C, der af gode grunde ønsker at være anonym(nationen! kender selvfølgelig hendes og sønnens navn). Hun var i gået spåner over sønnen, der bare ligger i sengen hele dagen - og kommunen, der ikke hjælper med et skoletilbud.

Ensom og modløs
Moderen har nemlig bedt om, at sønnen kommer på efterskole igen - og om at skolen skal ligge langt fra hjemmet, da sønnens gamle venner godt kan lide at give ham dummebøder. Men hun kan slet ikke trænge igennem. Hun håber derfor at omtale på nationen! kan hjælpe - du kan se kommunens svar nedenfor: 

- At se sin søn ensom og modløs er ubeskrivelig hårdt, men vi drukner i systemet.

- Det, der skulle være et punktum på livet i skolen, er blevet til et helvede.

De gamle venner og de hurtige penge lokker
- Efterskole drømmen blev knust, og intet skoletilbud og timerne er ren kamp for ikke at gå tilbage til miljøet, hvor pengene er hurtige.

- Ingen lytter til min dreng, men kun til paragraffer, skriver C, og nationen! har spurgt kommunen, hvad en mor til en søn, der er blevet smidt ud af en efterskole, kan gøre for at få hjælp. De svarer, at de faktisk er i gang:

- Det er kommunens kerneopgave at hjælpe alle børn og unge med at færdiggøre folkeskolen.

- Slagelse Kommune har et veletableret tværfagligt samarbejde med kommunes skoletilbud, hvor vi har børn- og unge rådgivere placeret på skolerne, netop for at understøtte familier med lignende problemstillinger.

Kommunen: Ny efterskole indgår i overvejelser
- Det tværfaglige samarbejde har også været iværksat i den konkrete sag, siden XXXXX Kommune modtog sagen fra anden kommune i midt april 2021, med henblik på at finde en varig løsning, hvor også et ophold på en ny efterskole indgår i overvejelserne, skriver kommunen, og C skrev mandag aften til nationen!, at der er kommet gang i sagen:

- Pudsigt nok så ringede de hertil eftermiddag og bad mig komme til møde i morgen kl 11...