17-årig forklarer: Derfor samler man sexpoint på skiferie

I forrige uge kunne nationen! berette om en speciel form for skiferie-konkurrence. Nu sætter 17-årige pige lidt flere ord på

Tusindvis af danske unge tager på skiferie i her uger. Og for nogle handler det om ski, for andre om sex og druk. (Foto: shutterstock)
Tusindvis af danske unge tager på skiferie i her uger. Og for nogle handler det om ski, for andre om sex og druk. (Foto: shutterstock)

- Mine veninder og jeg har selv lavet et system for sjov.

- Det er udelukkende for at have noget at grine af og følge med tendensen, som også andre fra skolen er med på.

Sådan skriver 17-årige Caroline L på Ekstra Bladets Facebookside i en kommentar til en artikel om en 'konkurrence', en gruppe sjællandske piger havde aftalt før skiferien med gymnasiet.

Se også: 1.g-piger på skiferie: 50 point for analsex, 15 for at gøre rent

Konkurrencen gik ud på at samle point åå forskellige måder - og Caroline kender også til konkurrencer, og fortæller i et interview med radioe 24-7, at sex (eller noget der minder om det) med en skiguide i en lift giver 10 point, og at en nat i en 3.g lejlighed kan give 20 point.

- Det drejer sig ikke om, at vi ikke kan have det sjovt uden at være fulde eller uden at lave det som nogen ser som 'dumme og barnlige ting', men for at have noget sjovt at tænke tilbage på, få nye venner og kunne tage noget pis på hinanden, skriver Caroline, der erkender, at der 'kan opstå mindre heldige situationer':

Selvfølgelig handler det om grænser
- Men så er det jo netop vores ansvar at passe på hinanden og træffe fornuftige valg.

- 'Spillet' behøver ikke nødvendigvis give anledning til at give andre ret til at kalde en 'billig', 'klam' eller 'ude på et skråplan'.

Det her handler bare om sex
- Selvfølgelig handler det i en vis grad om at afprøve grænser og lære sig selv at kende, men det er der så meget andet der også gør - dette har bare fokus på seksualiteten, og hvad er der i grunden galt i det?

- Det er en del af det at være ung og finde ud af sig selv, og hvis man derudover kommer fra et stabilt miljø og hjem, klarer sig udemærket i skolen og kender sine værdier, ja, hvad gør det så at man laver lidt fis og ballade på en skiferie med gymnasiet?

Lad dog de unge have det sjovt
- Ærlig talt. Lad de unge have det sjovt og afprøve grænser så længe de bibeholder respekt for både dem selv og andre mennesker, og selvfølgelig tænker sig om og bruger deres sunde fornuft, slutter Caroline.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere