17-årige Rahima synes finansloven er 'udansk': Alle flygtninge bliver straffet

Hvis danskhed betyder demokrati, menneskelighed og solidaritet, så er det ikke dansk, at acceptere finansloven for 2019, skriver 17-årig syriske Rahima A.

- Danskhed er menneskelighed, demokrati og solidaritet. Det har jeg hørt om og oplevet igennem mine relationer med rigtig mange danskere.

- Hvis danskhed er det, jeg har hørt og oplevet, så er de nye love på udlændingeområdet, der kommer på finansloven for 2019, ikke danske.

Man skal straffes hvis man ikke viser respekt
Sådan indleder Rahima A, der kom til Danmark for tre år siden med sine forældre og nu går på HTX-linjen på Herningsholm Erhvervsskole, et læserbrev til nationen!
Rahima er kurder fra Syrien og har skrevet bogen 'Olivengren om krigen i Syrien, og hun har tidligere skrevet om hvorfor folk fra Syrien kan finde på at rejse hjem - og hvorfor de ikke bliver der.

  Se også: Derfor: Folk rejser ikke til Syrien for at holde ferie, men for at hjælpe familien

Men nu gælder det finansloven, som bl.a. betyder at Danmark får en ø til kriminelle asylansøgere. Hun har kaldt sit brev 'Vi er kommet til en tid, hvor de uskyldige betaler prisen for de skyldiges handlinger':

- Jeg hører nogle politikere og danskere, der er imod flygtninge og indvandrere, begrunde de uretfærdige beslutninger og love i udlændingepolitikken med, at der findes rigtig mange kriminelle blandt udlændinge.

- Jeg er enig i, at man skal integreres og vise respekt for det land, man er kommet til, og hvis man ikke gøre det, så skal man straffes.

Men hvorfor skal alle flygtninge rammes?
- Men jeg forstår bare ikke, hvorfor alle flygtninge skal udsættes for umenneskelige love og beslutninger, bare fordi der er nogle flygtninge, der har lavet kriminalitet her i landet.

- Jeg forstår ikke hvorfor, der skal tales om de kriminelle udlændinge, hver gange der tales om flygtninges skæbner. De kriminelle flygtninge udgør kun en meget lille del af flygtninge her i landet.

- Det er ikke i orden, at DF og andre politikere bruger sagen om de kriminelle udlændinge for at få folks støtte til de udemokratiske og umenneskelige beslutninger og love, der også rammer de udlændinge, som holder sig inden for lovens rammer.

- Flygtninge er mennesker, ligesom alle andre.

Danskere flygtede jo selv til Sverige
- De er blevet udsat for krig og uretfærdighed, ligesom dengang danskerne blev udsat for uretfærdigheder under anden verdenskrig.

- De flygtede til Europa, ligesom danskerne flygtede til Sverige på grund af krigen.

- Hvis danskhed betyder menneskelighed og demokrati, så er det, at alle flygtninge bliver udsat for uretfærdigheder på grund af enkelte personers fejl, ikke dansk, og at acceptere finansloven for 2019 er udansk, slutter Rahima A sit brev, men hvad siger du?

796 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere