170 kr. i timen: Nu skal der fyres folk

Der er brug for færre corona-lyntest i Danmark, og derfor skal private firmaer som Falck til at sige farvel til medarbejdere. Men kan de fyrede få et nyt job?

Timelønnen til de mange tusind, der har job som podere i de private testcentre, gør det svært for andre arbejdsgivere. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Timelønnen til de mange tusind, der har job som podere i de private testcentre, gør det svært for andre arbejdsgivere. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- De får nemt et job.

- Der mangler arbejdskraft mange steder lige nu.

Endelig arbejdskraft
Sådan skriver Ghita L. i en kommentar på DR Nyheders Facebook-profil om de folk, der lige nu arbejder som såkaldte podere i de mange private corona-testcentre. Folk, der kan se frem til en fyreseddel, fordi Danmark skærer ned på testkapaciten fra 500.000 pr. dag til - i første omgang - 400.000 test pr dag.

Og Ghita er ikke den eneste, der har bemærket at mange arbejdsgivere har fortalt om medarbejdermangel. Og bl.a. har givet de mange ansættelser i poder-forretningerne, hvor timelønningerne ligger på 170-187 kr., skylden:

- Så kan hoteller, restauranter, barer osv osv måske endelig få den arbejdskraft de søger med lys og lygte, skriver Gerd K. samme sted, og Helle D skriver i en kommentar på Stiften.dks Facebook-profil, om de 21 teststationer, der lukker i løbet af de kommende tre uger, at der er brug for hænder andre steder:

- Der er masser af job på restauranterne i Aarhus.

- Og de mangler, skriver hun.

Mere end 10.000 ansatte i private testcentre
Det har tidligere været fremme, at der er er cirka 11.500 ansat i de private testcentre, der drives af Copenhagen Medical, Falck og Carelink. Og nationen! har spurgt Falck -  der står for coronatest i Region Nordjylland, Midtjylland og Sjælland - hvornår de begynder at sige farvel til de første af deres podere:

Fra poder til SOSU
- Det vil ske løbende over de næste måneder.

- Vi samarbejder med kommunerne i de regioner, hvor vi har testcentre, om at formidle lokale jobmuligheder videre.

- Derudover har vi netop indgået en aftale med de danske SOSU-skoler for at hjælpe de af vores podere videre, der har fået lyst til at fortsætte i den sundhedsfaglige sektor, skriver Falck, men hvad tænker du?