153 dage jeg aldrig får tilbage

Kristian og 42.634 andre synes årets studentereksamen skal foregå på samme måde som sidste års eksamen.

- Jeg er 18 år gammel.

- Jeg går på Viborg Katedralskole på mit tredje og dermed sidste år, hvor jeg og resten af min årgang har været mildest talt begravet i corona-restriktioner.

- Jeg har til dags dato fået frataget op imod 153 fysiske undervisningsdage, hvor jeg har misset de bedst mulige undervisningskår.

Kæmpet og kæmpet
- I disse 153 undervisningsdage har jeg siddet derhjemme, kæmpet med elektronikken, kæmpet med et afsavn i forhold til venner og familie, samtidig med at jeg skulle kæmpe kampen som elev i gymnasiet anno 2022, hvor karaktererne fylder mere end nogensinde før.

- Hvor konkurrencesamfundet har overvundet den enkeltes elevs lyst til læring gennem egen fri vilje og uden pres og stress fra et karakterfikseret system. I et system, hvor unge bliver diagnosticeret med psykiske lidelser som aldrig før.

Ministeren må reagere
Sådan indleder Kristian N. et brev til nationen! om at være gymnasieelev i en coronatid - og den kommende studentereksamen. Han mener at han og landet andre afgangselever skal skal have lov til at gå til en eksamen på en anden og begrænset måde. Og han er ikke alene - 42.000 har foreløbig skrevet under et borgerforslag om at han og de andre nuværende 3'gere skal have samme vilkår som sidste års studenter. Hans brev - som han gerne vil have du deler til så mange som muligt - fortsætter nemlig således:

- Hvis fru Pernille Rosenkrantz-Theil tror, at en ’normal’ eksamination af studenter til sommer 2022 ikke vil påvirke eleverne psyke, så har vi vel og mærke at gøre med en minister, der negligerer en af samfundets største problematikker: unges trivsel.

300 procent mere fjernundervisning
- En minister som ikke vil indse problemet i sin og regeringens proportionsløse beslutning om ikke at acceptere studenterårgang 2022 som corona-studenter og konsekvensen af dette.

- For hvis de to forgangne årgange anses som corona-årgange, så må min årgang med over 300% flere fjernundervisningsmoduler, end studenterne af 2019/2020, i den grad også være en corona-årgang. Det er simpel logik.

Sådan har corona ramt gymnasierne

Student fra årgang 2021/2022: 153 undervisningsdage misset

Student fra årgang 2020/2021: 133 undervisningsdage misset

Student fra årgang 2019/2020: 37 undervisningsdage misset

Kilde: Kristian

 

Vi beder om det de fik sidste år
- Derfor foreslår jeg nu én til én den samme eksamensændring, som regeringen vedtog d. 5. februar 2021 for sidste års dimitterende corona-studenter. For vi skal også anses som corona-studenter:

- På de gymnasiale uddannelser skal elever i 1. og 2.g til en prøve, mens elever i 1.hf skal til to prøver. I 3.g og på 2.hf skal eleverne til fire prøver. Normalt skal elever i henholdsvis 3.g og 2.hf til henholdsvis typisk cirka syv og otte-ni prøver.

Og vi er ikke curlingbørn
- Og til de læsere og opponenter, der stigmatiserer min årgang som en curling-årgang.

- Dette handler ikke om at tage let på eller komme let til tingene og vores skolegang!

- Dette skyldes, at vi kæmper en kamp for at komme ud af dårlig psyke på grund af det ekstra pres, som corona og fjernundervisningen har medført. Ingen ønsker at snyde sig til en højere karakter.

- Men ABSOLUT ingen ønsker at få en dårligere karakter pga. en pandemi og en uforstående regering, der har givet os unge en endnu tungere skoletaske på skulderen hver evig eneste dag, når vi går vores daglige gang på vores gymnasium, skriver Kristian, der beder læsere, der er enige med ham, om at støtte borgerforslag nr. 8723: En fair afslutning til 3.g


Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.