16 milliarder er for lidt: Vil give 5 milliarder til klimaindsats i u-lande

Det vælter ind med NemID-underskrifter på et borgerforslag om en dansk klimalov. Forslaget vil også afsætte 5 milliarder hvert år til klimetiltag i udviklingslande - oveni i de 16 milliarder vi allerede giver i udviklingsbistand

Udover den fattigdomsorienterede ulandsbistand, som i øjeblikket er på 0,7% af bruttonationalindkomsten (BNI), må der afsættes en pulje til klimabistand, så Danmark leverer et bidrag, som er rimeligt set i forhold til vores økonomiske formåen. Klimapuljen skal således være på mindst 5 mia. kr. om året, hedder det i et meget populært borgerforslag. Arkivfoto: Thomas Borberg
Udover den fattigdomsorienterede ulandsbistand, som i øjeblikket er på 0,7% af bruttonationalindkomsten (BNI), må der afsættes en pulje til klimabistand, så Danmark leverer et bidrag, som er rimeligt set i forhold til vores økonomiske formåen. Klimapuljen skal således være på mindst 5 mia. kr. om året, hedder det i et meget populært borgerforslag. Arkivfoto: Thomas Borberg

-  Der er ikke sat nationale klimamål, som driver reduktionen af drivhusgasser ambitiøst nok fremad.

- Der mangler en gennemtænkt klimastrategi, der sikrer en klar indsats i alle relevante sektorer og på alle politikområder.

- Danmark bidrager ikke nok til den internationale finansiering af klimatiltag i udviklingslandene.

Sådan skriver Troels D i et borgerforslag, der har fået mere end 30.000 støtter på bare 9 dage.

Reduktion af drivhusgasser er et centralt mål
Hvis forslaget opnår 50.000 støtter inden d. 16. juli skal folketinget have en afstemning, og hvis det ender med at blive vedtaget, så bliver både Danmark, Europa og en række udviklingslande bedre rustet til at kæmpe mod klimaforandringerne:

- Danmark har brug for en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats.

- Loven skal forpligte Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever op til Paris-aftalen på kort, mellemlangt og langt sigt.

- Fastsættelsen af disse mål skal baseres på et CO2-budget, som viser, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050.

- Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker og være et centralt mål for hele samfundet.

- Formålet med forslaget er at styrke Danmarks bidrag til det globale klimaarbejde gennem en ambitiøs indsats, både nationalt og internationalt.

Temperaturstigning på maks 1,5 grad
- Danmark skal være en drivende kraft i udviklingen af en europæisk og international klimapolitik, som understøtter Paris-aftalen og målet om at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grader, ligesom Danmark skal overholde aftalen om at give ekstra støtte til fattige og klimasårbare lande, skriver Troels, der også har sat tal på, hvor mange penge Danmark skal investere i klimatiltag i fattige lande:

- Udover den fattigdomsorienterede ulandsbistand, som i øjeblikket er på 0,7% af bruttonationalindkomsten (BNI), må der afsættes en pulje til klimabistand, så Danmark leverer et bidrag, som er rimeligt set i forhold til vores økonomiske formåen.

- Klimapuljen skal således være på mindst 5 mia. kr. om året, skriver Troels i forslaget, der - hvis støtten fortsætter i samme tempo - rammer målet om 50.000 støtter om en uge.

Du kan støtte forslaget her - husk din NemID.

PRINCIPPERNE I EN NY KLIMALOV (fra borgerforslaget)

1. Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål  Der skal sættes et præcist defineret og ambitiøst langsigtet mål for den danske klimaindsats. Det uafhængige klimaråd, der blev etableret i 2014, skal analysere, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050 for at leve op til Paris-aftalen. Samtidig skal rådet vurdere, hvornår Danmark skal nå et mål om netto nuludslip. 

Analysen bør tage afsæt i, at den globale temperaturstigning skal holdes på maksimalt 1,5 grader, og i et forsigtighedsprincip i forhold til de risici, der er forbundet med at udskyde handling i forventning om fremtidige teknologiske fremskridt. Danmarks historiske ansvar, forbrug og økonomiske muligheder for at bidrage til løsningen af klimaproblemet bør indgå i analysen.Anbefalingerne bør efterfølgende behandles af regeringen og Folketinget og indskrives i klimaloven som et bindende, langsigtet mindstemål for den nationale klimapolitik. Klimarådet skal derefter løbende vurdere, om klimaindsatsen er på rette vej, og om der er behov for, at målet strammes.

2. Der skal sættes femårige delmål mindst 15 år fremDer skal fastsættes femårige nationale delmål eller ”CO2-budgetter” på baggrund af det nye langsigtede klimamål.Mekanismen med at fastsætte ”budgetter” kendes i forvejen fra budgetloven, der er et finanspolitisk værktøj. I lighed med budgetloven bør klimaloven skabe et styringssystem med budgetter, som både stat og kommuner skal overholde – i dette tilfælde for maksimal udledning af klimagasser.

CO2-budgetterne skal fastsættes, så de bidrager til opfyldelsen af det langsigtede klimamål om netto nuludslip via en glidende reduktionssti frem mod målet. Kadencen i de 5-årige delmål bør følge Paris-aftalens mekanisme om, at verdens lande hvert 5. år skal revurdere og opdatere deres nationale klimaplaner og -mål.

De danske delmål skal med andre ord genbesøges hvert 5. år, og de bør afspejle det højest mulige ambitionsniveau og alene kunne opjusteres – og ikke sænkes – i lighed med Paris-aftalens krav.Delmålene skal sikre klarhed for politikere, virksomheder, kommuner og borgere om den nødvendige retning og hastighed i omstillingen og dermed, at der er et konstant fokus på klimahandling blandt alle aktører.

3. Klimahensyn integreres i andre politikker Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker på tværs af ministerier og være et centralt mål for det danske samfund. Der bør derfor også sættes delmål for de vigtigste drivhusgasudledende sektorer – energi, landbrug og transport.

I forbindelse med egne nye lovforslag bør regeringen sikre, at der udarbejdes en særskilt beregning af forslagets konsekvenser for klimaet, på samme måde som der i dag foretages beregninger af fx statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslag.

Tilsvarende beregninger af klimaeffekter bør gennemføres i forbindelse med relevante handlingsplaner o. lign. Øges udslippet af drivhusgasser ved nye initiativer, bør regeringen komme med forslag til, hvordan den øgede udledning kan udlignes. 

Derfor er det vigtigt, at regnemetoderne – herunder værdisætningen af klimatiltag – revurderes, så der skabes et retvisende grundlag for at opgøre de samfundsøkonomiske langsigtede gevinster og omkostninger.Endelig skal loven styrke samspillet med kommunerne, så disse får klare signaler om klimapolitikkens retning og deres forpligtelse til at medvirke til, at de nationale mål og delmål nås. 

Der skal også skabes større medejerskab og viden i befolkningen for at sikre, at klimaindsatsen får mere opmærksomhed i samfundet som helhed, gennem bl.a. en opprioritering af folkeoplysning, undervisning i skolerne, understøtning af virksomhedernes klimaindsats etc.

4. Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed Klimarådet har spillet en vigtig rolle i de seneste år ved at rådgive regering og Folketing gennem løbende udgivelser af klimaanalyser og -rapporter.  Klimaloven skal styrke klimarådets rolle som uafhængig, forskningsbaseret, tværfaglig rådgiver af regeringen og Folketinget. 

Rådet skal bl.a. opgøre det danske CO2-budget og vurdere, hvilke danske klimamål der bør sættes. Netop dette er en central opgave for den britiske ”Committee on Climate Change”, i hvis billede det danske klimaråd blev skabt. I Storbritannien skal regeringen desuden afgive en mere omfattende klimaredegørelse og specifik opfølgning på det britiske klimaråds anbefalinger, end tilfældet er i Danmark.

5. Danmark skal satse på udviklingen af grønne løsninger Klimaloven skal fastslå, at det er en klar dansk interesse at fastholde og udbygge dansk knowhow om klimarelaterede teknologiske løsninger inden for både vedvarende energi, energieffektivitet, systemløsninger og klimatilpasning.

Loven skal derfor bidrage til at sikre et stærkt fokus på at fremme forskning, udvikling og anvendelse af klimarelaterede løsninger, så de stærke danske kompetencer videreudvikles, Danmark også i fremtiden bidrager til at løse den globale klimaudfordring, og der samtidig skabes grønne arbejdspladser og eksport.

Konkret bør klimaloven pålægge regeringen at udarbejde og løbende opdatere en klima-teknologisk innovationsstrategi, som identificerer centrale forskningsområder, og som sikrer flerårige offentlige forskningsbevillinger, der afspejler områdets betydning for dansk økonomi.

6. Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik Klimaloven skal fastslå, at Danmark skal være en drivkraft i en international klimapolitik, der gavner både rige og fattige lande – og at klima derfor skal være en af hovedprioriteterne i Danmarks udenrigs-, udviklings- og EU-politik. 

Centrale indsatser vil være at søge at skærpe EU’s klimamålsætning for 2030, så den kommer i overensstemmelse med 1,5 graders målet; at arbejde for, at så mange som muligt af verdens lande øger ambitionen i de reviderede nationale klimaplaner, som skal afleveres til FN’s klimakonvention i 2020; at arbejde for, at EU og mange andre lande indsender langsigtede klimastrategier til FN’s klimakonvention i 2020, sådan som de opfordres til i Paris-aftalen, og at disse strategier sigter mod opfyldelse af 1,5 graders målet.

Det skal også fremgå af loven, at Danmark vil arbejde for, at EU og andre rige lande lever op til forpligtelsen fra COP15 og Paris-aftalen om at støtte ulandene, herunder at levere 100 milliarder USD i international klimafinansiering om året fra 2020, og at Danmark vil bidrage med klimastøtte til disse lande. Udover den fattigdomsorienterede ulandsbistand, som i øjeblikket er på 0,7% af bruttonationalindkomsten (BNI), må der afsættes en pulje til klimabistand, så Danmark leverer et bidrag, som er rimeligt set i forhold til vores økonomiske formåen. Klimapuljen skal således være på mindst 5 mia. kr. om året.

Kilde: Borgerforslag.dk

 

1 af 2 
2 af 2 Udover den fattigdomsorienterede ulandsbistand, som i øjeblikket er på 0,7% af bruttonationalindkomsten (BNI), må der afsættes en pulje til klimabistand, så Danmark leverer et bidrag, som er rimeligt set i forhold til vores økonomiske formåen. Klimapuljen skal således være på mindst 5 mia. kr. om året, hedder det i et meget populært borgerforslag. Arkivfoto: Thomas Borberg
27 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere