500.000 ejerløse katte: Her er loven katte-elskere OG katte-hadere får gavn af

Mere end 4000 danskere har foreløbig støttet forslaget om en kattelov. De katte, der ikke har chip, skal fremover betragtes som ejerløse. lyder det bl.a.

- Der er ingen opgørelse - mig bekendt - over antal katte (de registreres jo netop ingen steder...).

- Men dyreværnsorganisationerne i DK har forsøgt at estimere og de anslår, at der er omkring 650.000 ejerkatte og derudover 500.000 vildtlevende, herreløse katte i Danmark.

Der er flere katte end hunde i Danmark
Sådan skriver Helle L til nationen! om baggrunden for det borgerforslag hun og en gruppe kattevenner med forskellig baggrund inden for katteverdenen, har stillet om en kattelov i Danmark:

- Der er flere katte i Danmark end hunde. Alligevel er der ingen krav til ejere om at vedkende sig ejerskabet over en kat.

- Ved hunde er det lovpligtigt at ID mærke, men de fleste hunde færdes ude sammen med deres ejer - de fleste katte går på egne poter.

- Det giver derfor ingen mening, at der ikke er lighed for loven for hunde- og katteejere på dette område om lovpligtig ID mærkning af dit kæledyr, skriver Helle L, der foreløbig har fået mere end 4000 støtter til sit forslag:

 

Hver dag bliver 25 killinger aflivet
- Hver dag afliver dyrlæger mindst omkring 25 raske killinger på klinikker i Danmark.

- Og ofte kan man i medierne læse om mennesker, der har skadet andres katte, kørt dem væk fra deres bopæl eller endda skudt dem.

- Det sker ofte i afmagt over, at naboens kat betræder ens grund og måske tisser på ens ting eller kradser ens bil.

- Nogle spørger så, hvordan lovforslaget skal rette op på de mange uønskede og ejerløse katte.

- Vi ser det sådan, at vi er nødt til at starte et sted, og det første må være at få de mennesker, der ønsker at eje en kat, til at vedkende sig ejerskabet.

- Det koster cirka 200 kroner at ID Mærke en kat. At eje en kat er et tilvalg - ikke noget man skal, men noget man vælger. Helt frivilligt. Med det følger et ansvar for et dyr, og dyr koster penge.

ID-mærke er ikke en straf - det er et redskab
- De, der allerede ID Mærker vil ikke rammes af lovforslaget. De, der ikke gør, vil skulle opsøge en dyrlæge, der samtidig med ID mærkningen kan snakke med ejeren om neutralisering, vaccination og forsikring - ting, som vi mener, alle bør ske via en holdningsændring til det at have kat og ikke via en lov.

- I øvrigt er langt de fleste katte, som findes af dyreværn eller private og kommer på internat eller dyreklinik, hvor de aflives eller videreformidles, helt tamme.

- De er ikke forvildede katte. de har en ejer - de er bare ikke ID Mærket, og derfor kan ingen finde den ejer. Et ID mærke er ikke en straf af katteejere.

- Det er et redskab, der beskytter både katte og deres ejere.

- Mister du din kat, kan du finde den igen. Tager en anden din kat ind, kan du kræve den retur.

- Og kører en bilist din kat ned, kan vedkommende give dig besked.

Snak istedet for selvtægt
- Naboer, der er trætte af katte i deres have, kan via ID mærket kontakte kattens ejer direkte og tage en dialog i stedet for i afmagt at gribe til selvtægt.

- Der er derfor alt at vinde og intet at tabe ved at indføre lovpligtig ID mærkning af danske katte, skriver Helle L, og du kan - hvis du enig og har din NemID ved hånden - klikke her og støtte borgerforslaget om en kattelov.

47 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere