6 års fængsel for at omskære børn: Folketinget skal stemme

Mere end 50.000 danskere har støttet et borgerforslag om en aldersgrænse på omskæring. Nu skal folketinget behandle det igen.

Efter mange måneders forsinkelse, skal folketinget nu behandle et forslag om aldergrænse på omskæring. Arkivfoto: AP
Efter mange måneders forsinkelse, skal folketinget nu behandle et forslag om aldergrænse på omskæring. Arkivfoto: AP

- Børn hører til blandt samfundets mest sårbare borgere, da de er afhængige af voksnes omsorg og beskyttelse.

- Derfor har samfundet en særlig forpligtelse til at beskytte børns grundlæggende rettigheder, indtil de når en alder og modenhed, hvor de kan overtage dette ansvar selv.

- Lovgivningen skal derfor ligestille alle børn under 18 år uanset køn, kulturel baggrund eller forældres religiøse overbevisninger, så de får samme retskrav på kropslig integritet og autonomi.

Straffes med fængsel indtil seks år
Sådan står der i bemærkningerne til det netop fremsatte B5 - et forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag), der handler om at indføre en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.

Hvis forslaget bliver vedtaget, skal sundhedsloven, straffeloven og forældreansvarsloven ændres, og forslagstillerne vil sikre, at børn, der er bosiddende i Danmark, hverken udsættes for indgrebene i Danmark eller i udlandet, hvis ikke der foreligger relevant medicinsk indikation. Og at 'Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke på en umyndig person bortskærer eller på anden måde fjerner ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år'.

Børnekonventionen, EU-charter og Bioetikkonventionen
I bemærkningerne kan man videre læse, at forslagsstillerne mener, at en aldersgrænse på omskæring, vil betyde at Danmark fremover lever op til en række konventioner:

- Dermed vil Danmark leve op til børnekonventionens bestemmelser i artiklerne 19 og 24, nr. 3, der pålægger deltagerstaterne at beskytte børn mod skade samt tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.

- Ydermere sikrer forslaget overholdelse af EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 3, nr. 1: 'Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet'.

- Forslaget sikrer endvidere implementering af bioetikkonventionens artikel 6, stk. 1, i dansk lovgivning.

Tre svenske partier støtter aldersgrænse
- Den fordrer, at personer, der mangler evnen til at give eget informeret samtykke, f.eks. børn, kun må underkastes medicinsk intervention, hvis denne er til direkte helbredsmæssig fordel for personen, står der således i beslutningsforslaget, som du kan læse her.


I Sverige er der - også - en heftig debat om en aldersgrænse på omskæring, efter at det liberale parti Centerpartiets landsmøde, vedtog at partiet går ind for en aldersgrænse, Dermed er der nu tre svenske partier, der går ind for en aldersgrænse, og det borgerlige parti Moderaterna skal også diskutere en alders grænse på deres landsmøde om to uger.

Se også: Skuffet: Endnu et svensk parti vil forbyde omskæring

265 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere