Der dør to hver måned: Mine børn er bekymrede for om jeg løber tør for ilt

Der er lige nu 12.046 danskere, der støtter borgerforslaget om 'Automatisk organdonor fra man fylder 18 år'. En af de danskere, der støtter forslaget er Bettina, der har ventet på nye lunger i et år.

- Jeg kommer ikke ud og oplever det samme som alle andre.

- Og mine børn er bekymrede for, om jeg løber tør for ilt, hvis vi er nogen steder.

- Alt det der vil jeg gerne være fri for.

Sådan lyder det fra Betinna HH, der er en af de cirka 450 danskere, der lige nu venter på et nyt organ. Betinna er mor til 3, og for 6 år siden blev hun ramt af en alvorlig lungesygdom (Langerhans celle Histiocytose), en sygdom, hvor cellerne i kroppen angriber lungerne. Betinna kom på akutventelisten til nye lunger for 1 år siden.

6 liter ilt i minuttet
I dag har hun kun 12% lungekapacitet tilbage, hvilket betyder, at alle hverdagsting er en kræftanstrengelse, og dét at gå en tur er umuligt for hende. Og for at klare sig, får hun 6 liter ilt i minuttet igennem slangerne,fortæller Patientforeningen Organdonation - ja tak!, der foreslår, at vi indfører formodet samtykke i Danmark, så man automatisk er organdonor, når man fylder 18 år.

Bliver forslaget vedtaget, er man automatisk med, når man fylder 18 år, og ønsker man ikke at være organdonor, så skal man aktivt vælge det fra.

 

Kun 22% af danskerne over 18 år har registreret deres holdning i det nationale donorregister. Ud fra et demokratisk synspunkt burde vi derfor indføre formodet samtykke, hedder det i det borgerforslag, som lige nu har fået støtte fra mere end 12.000 danskere.

Hvis forslaget passerer 50.000 støtter inden d. 29 . august, skal forslaget debatteres i Folketinget.

Hvad tænker du?

Forslaget og FAKTA
Hver 2. uge dør én dansker på ventelisten til et nyt organ.

Kun 22% af danskerne har taget stilling til organdonation.

90% af danskerne går ind for organdonation.

Hvert år venter over 450 danske børn, unge og voksne på et nyt organ.

I langt de fleste europæiske lande samt i Norge og Finland har man for længst indført formodet samtykke.

Danmark er det ringeste land til organdonation i Norden - og i europæisk sammenhæng er billedet det samme - vi er bagud, når det handler om organdonation.

Senest har man indført formodet samtykke i Wales (1. december 2015), Frankrig (1. januar 2017) og nu også Holland (fra juli 2020) - og om kort tid følger England trop og indfører formodet samtykke.

VIDSTE DU?
Hvert år står 450 danske børn, unge og voksne på ventelisten til et nyt organ, og tusindvis af danske familier er hårdt ramt af livstruende og alvorlig kronisk sygdom, som følge af organsvigt. Disse danskere fortjener bedre vilkår, så de og deres familier hurtigere kan vende tilbage til livet – som ofte er sat på pause i flere år.

FAKTUM
Ved indførelse af formodet samtykke vil vi kunne hæve donorraten i DANMARK og dermed redde menneskeliv.

INDFØRES PÅ ET OPLYST GRUNDLAG
Indførelse af formodet samtykke skal ske på et oplyst grundlag. Der skal derfor gennemføres et massivt oplysningsarbejde i minimum 1 år, inden det indføres, så alle danskere er bekendte med det nye donorsystem.

Efter vi har fået indført formodet samtykke skal oplysningsarbejdet bestå. Der skal hvert år sættes massivt fokus på organdonation således, at ingen borgere i Danmark er i tvivl om, at de skal melde sig fra, hvis ikke de ønsker at være organdonor.

OPLYSNING OM ORGANDONATION
Når vi har indført formodet samtykke skal alle danskere, der fylder 18 år, modtage et link til en oplysningsvideo fra det offentlige, som informere om, at man automatisk er organdonor, når man fylder 18 år.

Det er væsentligt, at der i oplysningsmaterialet meldes ud, at det er okay at sige nej til organdonation. Det vigtigste er, at vi får taget stilling.

Organdonation - ja tak! foreslår desuden, at der indføres en obligatorisk tværfaglig temauge om organdonation i folkeskolen i 9. klasse, hvor denne oplysningsvideo inddrages.

AKTIVT TILSAGN
For at få flest mulige danskere til at tage aktivt stilling til organdonation foreslår vi, at der ved login i e-boks dukker en besked op, hvor danskerne over 18 år opfordres til at tage aktivt stilling til organdonation.

Beskeden skal blive ved med at dukke op hver 6 måned, indtil man har taget aktivt stilling til organdonation.

MÅL
Vores mål skal være, at Danmark er det land i Europa, hvor flest borgere har taget aktivt stilling til organdonation.

1 af 2 
2 af 2 
71 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere