Nyt bankgebyr: Forrykt

Sydbank meddelte, at de have et overskud på 853 mio. kr. i det senest offentliggjorte årsregnskab. Forleden meddelte de, at kunder med under 300.000 kr. på kontoen skal betale for at have deres penge stående

Jeg har lige fået at vide, at jeg skal betale 50 kr. pr. måned for at have den konto. Og min kone skal også betale 50 kr. Det synes jeg er latterligt, skriver Lars, der har været kunde hos Sydbank i 27 år. Arkivfoto:  Rune Aarestrup Pedersen
Jeg har lige fået at vide, at jeg skal betale 50 kr. pr. måned for at have den konto. Og min kone skal også betale 50 kr. Det synes jeg er latterligt, skriver Lars, der har været kunde hos Sydbank i 27 år. Arkivfoto: Rune Aarestrup Pedersen

- Jeg hedder Lars, jeg har været kunde i Sydbank i 27 år.

- Jeg er gas- og oliefyrsmontør, og har vel cirka 70.000 kr stående.

- Jeg har lige fået at vide, at jeg skal betale 50 kr. pr. måned for at have den konto. Og min kone skal også betale 50 kr.

- Det synes jeg er latterligt.

 

Helt bagvendt efterhånden
Sådan lyder det fra Lars M, der forleden fik besked om, at hans bank, Sydbank, nu vil have penge, for at have hans og konens penge stående. Det synes han er meget forkert - især fordi banken havde et overskud på 853 mio. kr. i 2019 - og 1,1 milliard i 2018. Hans brev - som Sydbank kommenterer nedenfor - fortsætter derfor således.

- Hvis man har over 300.000, så slipper man for at betale, men hvis man har over 100.000 skal man betale negative renter.

- Det er da bagvendt efterhånden, at man skal betale for at have penge og en bankkonto.

- Er med på at banken skal overleve, og de er de deres gode ret til at behandle deres kunder, som de synes.

Sydbank: Prisen på strøm kan også stige
- Men jeg synes, det er forrykt, lyder det fra Lars, og Sydbank skriver til nationen! at det i sidste ende ikke anderledes med bankens produkter end så meget andet - prisen på ens strøm eller streamingabonnement kan jo også stige:

- Vores priser afspejler omkostningerne ved udvikling og vedligehold af de produkter og serviceydelser, banken tilbyder. 

- Derfor justere vi priserne løbende, og det er også det, vi har gjort nu – vi har justeret priserne, fordi det er blevet dyrere for banken at stille de her services til rådighed for kunderne, skriver Sydbank.

Gratis Nemkonto til alle danskere
På Borgerforslag.dk har man siden tirsdag kunnet støtte et forslag, der handler om, at det skal være gratis at have en Nemkonto i Danmark:

- Jeg foreslår at man ved lov, gør det gratis at have en nemkonto i Danmarks banker, så man sikrer at alle har samme lige adgang til at kunne få udbetalt sin løn eller sociale ydelse, skriver forslagsstilleren, og hvis du synes man som dansker skal have en lovfæstet ret til en bankkonto, så kan du finde din NemID frem og støtte her.

1 af 2 
2 af 2 Jeg har lige fået at vide, at jeg skal betale 50 kr. pr. måned for at have den konto. Og min kone skal også betale 50 kr. Det synes jeg er latterligt, skriver Lars, der har været kunde hos Sydbank i 27 år. Arkivfoto: Rune Aarestrup Pedersen
512 kommentarer
Vis kommentarer