Rigsretssager for folkedomstol: Mette vs Inger

På Borgerforslag.dk kan man lige nu støtte to rigsretssager. Ét forslag er fra d. 22. december, og her er ex-minister Inger Støjberg anklaget. Det andet forslag er fra d. 8. januar. Her sidder Mette Frederiksen på anklagebænken.

På borgerforslag.dk kan danskere med NemID støtte to forslag om rigsretssager - én mod Støjberg og én mod Frederiksen. Gæt hvilket forslag, der er mest populært? Arkivfoto: Jens Dresling
På borgerforslag.dk kan danskere med NemID støtte to forslag om rigsretssager - én mod Støjberg og én mod Frederiksen. Gæt hvilket forslag, der er mest populært? Arkivfoto: Jens Dresling

- Magtsyge er farligt, det har historien kun gentaget for mange gange.

- Så ud af vagten med hende og helst igår.

- Demokrati og frihed.

Folkedomstole er det værste
Sådan skriver Linda S i en kommentar på Indblik.nets Facebook-profil om borgerforslag nr 6220, der går på at statsminister Mette Frederiksen skal for en rigsret for sin ageren i mink-sagen.
Og Linda er ikke den eneste, der synes forslaget - der på 11 dage har samlet støtte fra flere end 20.000 danskere med NemID - giver rigtig meget mening:

- Det synes vel alle, som tror på lov og orden, skriver Kasper N i en anden af de ialt 149 kommentarer, mens Ulla N er mere kritisk: 

- Folkedomstole er noget af det værste, der findes, skriver hun.

Borgerne har ordet: To forslag til rigsretter

Inger Støjberg skal for en rigsret - NU!

ID: FT-06138

Med dette borgerforslag ønsker vi at lægge pres på Folketinget, for at få stillet tidligere integrationsminister Inger Støjberg for en rigsretssag på grund af hendes ulovlige forvaltning af lovgivning og internationale forpligtelser i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor én af personerne var under 18 år.

I følge rapporten fra instrukskommissionen er der i sagen tale om klare lovovertrædelser samt misinformation af Folketinget og Folketingets ombudsmand.

Derfor ønsker vi at Folketingets flertal beslutter at rejse rigsretssag imod Inger Støjberg, for disse overtrædelser.

Vi vil gerne være sikre på at Inger Støjberg stilles endeligt til ansvar for sine ulovlige gerninger, som integrationsminister.Sker det ikke, opfatter vi det som virkelig skadeligt for den almene retsopfattelse.

-------------------------------------------

Mette Frederiksen for en rigsretssag Nu

ID: FT-06220

Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til aflive sunde og raske mink inc avlsdyr.

Pga der er mange misvisende forhold der er foregået , mht til forsvaret, politi og beredskabsstyrelsen, samt vognmænd og minkavlere

1152 danskere - og et flertal i Folketinget
Siden d. 22. december har man på borgerforslag.dk også kunne støtte en rigsretssag mod tidligere integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg. Og her er opbakningen en hel del sløvere. I dag har forslaget - som har nr  6138 - fået støtte fra lige under 1200 danskere med NemID.
Til gengæld har et flertal i Folketinget i sidste uge besluttet, at de - ligesom de 1152 andre danskere - også støtter en rigsretssag mod Støjberg.

Dansk politik Socialdemokratiet sender Støjberg for Rigsretten

Tiltalt for ulovlig embedsførelse

Rigsretten er en domstol, der behandler og afsiger domme mod ministre, der er tiltalt for ulovlig embedsførelse.

Det er Folketinget, der beslutter, om der skal rejses tiltale. Det er sket 5 gange, at Folketinget har rejst tiltale mod en minister via Rigsretten. Den seneste sag var mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen. Der blev afsagt dom i sagen den 22. juni 1995.

Ud over 15 højesteretsdommere består Rigsretten af 15 medlemmer, som er udpeget af Folketinget. Folketingsmedlemmer kan ikke vælges som repræsentanter i Rigsretten.

Kilde: ft.dk

231 kommentarer
Vis kommentarer