- Jeg er SÅ enig.
- Tænker det samme hver gang jeg betaler for at få ordnet det, skoletandlægen ødelagde i 80erne.
Hjørnetænder er i stykker
Sådan skriver Anja U. i en kommentar på Politiken.dk til klummen 'Skoletandlægen ødelagde mine tænder – hvorfor skal jeg selv betale regningen?' fra Marcus Rubin, der som voksen har betalt langt over 100.000 for implantater, kroner, rodbehandlinger osv.
Rubin skriver nemlig, at han er ifølge hans nuværende tandlæge et offer for én af de skoletandlæger, der i 70’erne og 80’erne gik til stålet og borede løs ved den mindste antydning af et hul. Og at det er gået ud over hans hjørnetænder, der nu er mere og mere i stykker.
Ikke råd til tandlæge: Lone fandt bidetangen frem
Og vi er mange
- Vi er mange i min alder, der i dag trækkes med tænder, som er beskadiget eller decideret ødelagt af overivrige skoletandlægers ageren for årtier siden, skriver Rubin, der mener at det er 'fuldkommen' absurd, at voksentandpleje er noget, man selv skal betale. Og at dømme efter de øvrige kommentarer, har han en pointe:
Minister forklarer fattig pensionist: Derfor betaler man hos tandlægen
Pensionister spist af med gebis
- Jeg var barn i tresserne. Det var et mareridt når tandlægen tog fat med boremaskinen.
- For 4 år siden fandt jeg en dygtig tandlæge. Det kostede mig 100,000 for implantater, kroner, rodbehandlinger.
- Jeg vil ikke klage, jeg havde pengene, det er de bedste penge jeg har givet ud. Jeg tænkte på pensionisten, der ikke har pengene.
- Jeg spurgte tandlægen hvad en pensionist gør. Jeg fik svaret, da der kom en pensionist ind ad døren, og skulle have rettet på gebisset.
- Hvis man ikke har pengene får man tilbudt den billigste løsning via kommunen, hvilke som regel er et gebis. Det kan vi ikke være bekendt.
Forstår ikke tankegangen
- Jeg forstår ikke tankegangen. Dårlige tænder kan forplante sig til blodbanerne, og medføre hjerteproblemer mv. Så havner man på hospitalet, som er gratis. Men for det offentlige kan det være langt dyrere end tandlægebesøget, skriver Vivi P., der mener man bør se på sundhed som en helhed, som tænder også er en del af, således. Jesper A. er enig:
- Tandlæger skulle være mere eller mindre gratis som resten af sundhedsvæsnet. Især efter man har konstateret at mange sygdomme er følger af sygdomme i mundhulen.
Nyt DR-drama?: Skoletandlægen fra helvede
- Så hvis man sørger for sundhed der, vil man undgå mange indlæggelser på hospitaler, lægebesøg osv. dermed kunne man spare milliarder.
- Desværre vil det aldrig fise ind på lystavlen, hos nogen af de uduelige politikere der sidder inde på borgen, skriver Jesper, og Per A. lancerer den her ide:
- Måske kan det danne grundlag for en dramaserie på DR?
- Skoletandlægerne fra helvede, skriver Per, men hvad mener du?
Dunja vil have alle til tandlægen