Søren Pind sårer mig: Güray vil hverken kaldes nazist eller racist

Det er lavt, uredeligt og mest af alt sårende, når en repræsentant for regeringen, kan føle sig tilpas med implicit at kalde mig nazist, skriver Güray B. der vil have aldersgrænse på omskæring

- Jeg har støttet borgerforslaget mod omskæring, fordi jeg mener, at alle børn - uanset køn og kulturelle baggrund - bør have retskrav på at blive beskyttet mod at blive skåret i.

- Jeg vil aldrig svigte drengebørn af jøder, som om, at de fra fødslen skulle være fortjent med at blive skåret i.

- Og da jeg så minister Søren Pinds tweet, blev jeg rystet.

Synes ministeren er uredelig
- Og jeg er stadig chokeret over, at en minister insinuere om os, inklusiv mig selv, der er medstiller til borgerforslaget og de tusinde der har støttet det, at vi kan sammenlignes med nazisterne under Besættelsen.

- Jeg synes virkelig, at ministerens tweet er så lav og uredelig, og mest af alt sårende, når en repræsentant for regeringen, kan føle sig så tilpas med implicit at kalde mig nazist.

Jeg har selv minoritetsbaggrund
Sådan indleder Güray B - der er en af de personer, der har stillet borgerforslaget, der vil sætte en aldersgrænse på drengeomskæring - et brev til nationen!, om den tone, debatten om omskæring bliver ført i. Borgerforslaget - der skal behandles i Folketinget, hvis det når 50.000 støtter - har nemlig allerede skabt ballade i flere af partierne. Og selv om der i regeringspartiet Venstre er både fortalere og modstandere, så besluttede partiet forleden, at de vil stemme imod. Bl.a. fordi, et forbud ifølge Søren Pind vil sende jøderne ud af Danmark. Men nazikortet er ikke det eneste, omskæringsmodstanderne skal lytte til, skriver Güray B:

Se også: Forsvarsminister tør ikke forbyde omskæring: Sociale medier kan eksplodere

- En anden anklage end nazihentydninger, som man som omskæringsmodstandere bliver mødt med, er at vi er forfølgere af minoriteter.

Og jeg vil ikke beskyldes for at forfølge minoriteter
- F.ex. har journalist Anne Sofie Allarp omtalt os i Weekendavisen ligefrem som værende angribere af minoritetsforældre.

- For mig med minoritetsbaggrund er det rystende at blive beskyldt for at forfølge minoriteter og forældre, når vores eneste ønske er at omskæring alene skal besluttes af ham, der for livet skal leve med at være skåret i.

Ærgerlig sprogbrug
- Jeg synes, at det er ærgerligt, når selv en minister og en journalist kan falde ned på et sådan uredeligt sprogbrug imod os, skriver Güray B.

Mere end 12.000 læsere har indtil nu svaret på, om man er racist hvis man støtter en aldersgrænse på omskæring, men hvad mener du?

Er man nazist - eller nazistisk - hvis man støtter et forbud?

440 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen