Umenneskeligt: Bedstemor Henny kæmper for Lotte og Mesuts kærlighed

Det er ret så vanskeligt for danske statsborgere at få lov til at bo med deres ægtefælle i Danmark, hvis den ene part kommer fra et ikke EU-land. Mere end 4000 danskere vil have reglerne lavet om.

- Min datter Lotte på 23 år( som er 'pæredansk') er gift med Mesut fra Tyrkiet.

- De har været sammen i 2 1/2 år og har sammen en lille søn på 7 måneder.

- De søgte i august familiesammenføring her i Danmark og venter nu på svar.

Barsel fyldt med frustration
- Lotte læser HF og er pt på barsel. En barsel som skulle være fyldt med glæde og lykke- men i stedet for fyldt med bekymring, frustration, da de ikke kan opfylde de helt umenneskelige krav - de er tydeligvis et bevis på, at loven rammer de forkerte.

Sådan skriver Henny, der netop har brugt sin NemID til at støtte borgerforslaget 'Danskere skal have ret til at bo i Danmark med deres ægtefælle, deres børn/stedbørn, uanset om deres ægtefælle er dansker eller udlænding', der har fået 4025 støtter på bare 12 dage.

Henny og den lille familie har nemlig fået at vide, at de ikke har nogen mulighed for at bo her som en lille familie med de urimelige krav. Ligeledes fik de at vide, at det bedste ville være at flytte til Tyskland - hvilket de ikke har mulighed for økonomisk. Hennys brev fortsætter derfor således:

Urimeligt hvis Lotte skal flytte fra sig eget land
- Det vil også være så urimeligt, at Lotte skal flygte fra sit eget land og så med et lille spædbarn.

- De bor på nuværende tidspunkt i Lotte's lejlighed, som hun har haft de sidste 5 1/2 år. Den er super fin og der kan de sagtens være alle 3.

- Men et af kravene fælder dem også her, da den efter kravene skal være 10 kvm større.

De vil bare være selvforsørgende
- Lotte har aldrig modtaget offentlig forsørgelse. De ønsker blot at få lov at leve sammen som en lille familie og være selvforsørgende.

- Det værste af alt BARNETS TARV bliver der slet ikke taget hensyn når man søger familiesammenføring, der skriver Henny, der inderligt håber, at DU vil støtte op og hjælpe med at de strenge krav kan blive ændret.

I Borgerforslaget - som du kan støtte her - husk NemID - hedder det:

EU-borgere kan flytte til Danmark med deres ikke EU-ægtefælle og børn, takket være EU's frie bevægelighed. Eksempelvis kan en tysker eller rumæner bosætte sig i Danmark med sin udenlandske familie på væsentligt lempeligere vilkår, end der gælder for en dansk statsborger.

Dette er en urimelig og ulogisk diskrimination.

For borgere omfattet af retten til fri bevægelighed i EU fastlægger EU´s opholdsdirektiv både en ret til familiesammenføring og en ret til permanent ophold.

Disse rettigheder gælder imidlertid ikke for danske statsborgere, med mindre den danske statsborger har boet med sin familie i et andet EU-land og umiddelbart herefter tager familien med sig til Danmark.

 

1 af 2 
2 af 2 
377 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere