19-årige Camilla: Til alle jer, der tror jeg ikke gider arbejde

Camilla klagede over at man ikke får SU i 'hullet' mellem to uddannelser, og det har fået 1000-vis til at bede hende droppe klynkeriet og finde sig et arbejde

- Til alle Jer der tror jeg ikke gider arbejde - jo, det kan jeg sagtens.

- Jeg har tidligere arbejdet i FONA som deltids- og opringningsvikar, hvor jeg blev tilkaldt når der var travlt i butikken. Jeg fik jobbet efter min praktik-uge i FONA.

Jeg har også delt reklamer ud
- Ud over det har jeg som så mange andre unge tidligere arbejdet som reklameomdeler, men det stoppede jeg grundet jeg skulle fokusere på min skole.

Sådan skriver Camilla, der er havnet midt i en mindre debatstorm fordi hun på nationen! i går fortalte, at hun manglede en måneds SU, fordi hun netop har afsluttet sin HG-uddannelse og først begynder på sin videregåendeuddannelse til august.

nationen 19 årige Camilla til kommunen: Ingen kan jo leve uden penge

Brug dog tiden på at arbejde i stedet for at klynke
Mere end 80.000 læsere har deltaget i debatten ved at stemme, kommentere eller give thumbs op eller ned til folk ,der skriver kommentarer, og en pæn stor del synes at Camilla skulle finde sig et arbejde, i stedet for at bruge tiden på at søge om penge hos kommunen.

nationen 16-årig rasende over 19-årigs SU-brok: Find dig et arbejde

Men Camilla - som bor i Fakse Kommune, hvor de ledige stillinger ikke hænger på træerne - giver ikke meget for det råd. For ved siden af erfaringen fra avisbud- og Fona-jobbet har hun masser af erfaring som jobansøger.

Jeg har søgt 130 jobs - og søger også lige nu
- Jeg har igennem hele mit studie søgt en masse arbejde, både inde for studiejob og fritidsjobs, sommerferie jobs og elevpladser.

- Som studiejobs har jeg søgt inde for detail - såsom Lidl, Rema 1000, Elgiganten og Dansk Supermarked, og som sommerferiejobs har jeg søgt inde for Bonbonland, Bakken, Babysitting, Zoologiske haver og andre turist attraktioner. Og som elev har jeg søgt inde for Detail og handel.

- Jeg har vel i alt søgt 130 jobs, og lige nu søger jeg et sommerferie job, jeg kan have i de 3 uger, inden min skolepraktik starter, skriver Camilla til nationen! i dag.

Så hvad med dig - kender du nogen i Fakse-området, der kunne ansætte Camilla i tre uger? Send en mail med dit jobtilbud her - så sender vi det videre til Camilla.

nationen! har modtaget adskillige breve fra folk, der ligesom Camilla står uden indtægt, fordi de har afsluttet en uddannelse, men endnu ikke startet på den nye.

Mere end 77.000 har deltaget i nedenstående afstemning, og flertallet mener, at den slags SU-fri perioder er helt OK.

258 kommentarer
Vis kommentarer