- Hej Ekstra Bladet.
- Jeg fik af vide at, hvis jeg ville vælge en erhvervsuddannelse, så ville jeg være garanteret læreplads og garanti på jobmulighederne.
- Men sådan er det ikke.
Træls: Håndværker-Morten skulle væk for at give plads til Mette F.
Ingen, ingen har brug for en tømrer-lærling
Sådan indleder Nikolaj S fra Ringsted et frustreret brev om at følge sig snydt og tilovers. For selvom mere end 800 har delt hans lærlingeansøgnings-opslag, så står han stadig uden arbejdsgiver - og det er han rigtig træt af, især fordi han og andre unge 'bliver lovet guld og grønne skove for at tage en erhvervsuddannelse':
- Nu står jeg her med et grundforløb som tømrer, der virker umuligt at få indløst.
- Jeg har lavet opslag med over 850 delinger, jeg har snakket med over 100 tømrerfirmaer telefonisk, jeg har mailet over 50 forskellige firmaer.
- Jeg også har mødt personligt op de fleste steder.
Føler mig helt sikkert taget i røven
- Ingen, ingen har brug for en lærling. Alle har dem de skal have, ellers er der ikke arbejdsopgaver nok.
- Jeg føler mig helt sikkert taget i røven af uddannelserne, skriver Nikolaj, der har sendt disse linjer, som han håber, en venlig sjæl med kontakt til et tømrerfirma læser:
Mit navn er Nikolaj Sander, jeg kommer fra Ringsted og jeg er 20 år gammel. Jeg har færdiggjort en hf, og et grundforløb som tømrer.
Jeg leder derfor efter en læreplads.
Jeg er en frisk, glad og ansvarsbevidst ung mand, som bare venter på at komme i gang.
(du kan kontakte Nikolaj via hans Facebook-profil nedenfor)