- Hej.
- Jeg hedder Anniezette.
- Jeg blev medlem af Fitness World den 1. oktober 2019, da World købte Fitness 1.
- Da Danmark lukkede ned fortsatte jeg betalingen af medlemsskabet og fik et gavekort på 500 kr til centret.
- Det skulle bruges inden for 12 måneder, og bl.a kunne man købe produkter i centret.
Så ville jeg købe energibarer
Sådan skriver Anneizette K til nationen! om den støtte hun føler hun har givet det lokale fitnesscenter - og den i hendes øjne dårlige behandling, hun lige nu er udsat for. For det gavekort, hun gerne ville indløse forleden, kunne pludselig ikke bruges. Og det synes er for ringe. Hendes mail - som nationen! har bedt Fitnessworld om at kommentere - fortsætter nemlig således:
- Sidste onsdag ville jeg så købe for 500 kr energibarer i centret, men ... de sagde gavekortet var trukket tilbage, to dage før, altså d. 14.6.2021.
Og jeg har ikke har hørt noget om udløbsdato
- Jeg har kontaktet kundeservice, og fået det svar, at jeg har haft rigelig tid til at bruge det, men pga nedlukningen har centret jo ikke været åbent i 12 mdr.
- Og jeg synes ikke jeg har fået info ang. udløbsdato.
- Jeg føler mig snydt, efter jeg har støttet dem, skriver Anniezette, og det var godt hun gjorde det, for nationen! har modtaget dette svar fra Fitness World:
Fitness World: Der er tale om en fejl
- I forhold til den nævnte sag, så er der tale om en fejl, som Fitness World selvfølgelig beklager.
- Fitness Worlds medarbejdere i medlemsservice er nu instrueret i, at gavekort der ikke har kunnet anvendes på grund af Corona-nedlukning, forlænges med 3 måneder.
- Så Anniezette kan derfor naturligvis også gøre brug af sit gavekort, skriver Fitness World, men hvad med dig?