2000 kr. pr. dansker: Mette F. går skatte-amok

Mens de fleste er optaget af corona og sexisme, har CEPOS kigget på regeringens skatte-politik - og hvad den betyder for danskerne.

CEPOS har samlet regeringens 24 skattestigninger på en liste. Foto: CEPOS/Mads Claus Rasmussen
CEPOS har samlet regeringens 24 skattestigninger på en liste. Foto: CEPOS/Mads Claus Rasmussen

- Siden Mette Frederiksen er kommet til har hun fremlagt 24 skattestigninger. 

- Den samlede skattestigning løber op i ca. 12 mia. kr., når man har fratrukket de 3 skattelettelser, som der trods alt også er kommet.

Plasticposer og smøger
- Deles skattestigningerne ligeligt ud på danskerne så svarer det til ca. 2.000 kr. om året i højere skat pr. dansker - men nogle vil opleve en større skattestigning og andre en mindre skattestigning.

- Det afhænger bl.a. om man ryger, køber plastikposer mv.

Sådan skriver cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, til nationen! om at Danmark har kurs mod OECD-landenes højeste skattetryk.

Nr 2 i OECD
Lige nu er vi nr. 2 efter Frankrig, men med to skattestigninger i snit pr måned, kan det hurtigt ændre sig, mener cheføkonomen, der har været så venlig at sætte stigninger op i et skema. det kan du se nedenfor - Mads Lundby Hansens brev fortsætter nemlig således:

- Socialdemokratiet foregøglede i valgkampen, at almindelige dansker ikke skulle opleve højere skat.

- 'Omkring 95 procent af alle danskere vil ikke få en skattestigning' sagde Nicolai Wammen i valgkampen.

Bankgebyrer og forsikring
- Det er selvfølgelig mere end 5 pct. af danskerne der ryger eller køber plastikposer. Og det er mere end 5 pct. af danskerne der har en bankkonto eller en forsikring.

-  Skatten på den finansielle sektor sendes i høj grad videre til danske familier i form af højere forsikringspræmier og bankgebyrer, skriver cheføkonomen, der bruger ordet løftebrud, men hvad tænker du?

 

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 CEPOS har samlet regeringens 24 skattestigninger på en liste. Foto: CEPOS/Mads Claus Rasmussen
820 kommentarer
Vis kommentarer