3-årig røg på intensiv: Forældre afvist pga. manglende corona-test

Mens vores datter svævede mellem liv og død, måtte vi forlade hospitalet, for at få foretaget en kviktest, skriver faderen til nationen! Rigshospitalet undskylder

Datteren på tre år lå hårdt kvæstet på intensiv - uden forældrene. De skulle selv sørge for at få taget en corona-test, før de måtte komme ind til hende. Privatfoto
Datteren på tre år lå hårdt kvæstet på intensiv - uden forældrene. De skulle selv sørge for at få taget en corona-test, før de måtte komme ind til hende. Privatfoto

- Da vores 3 årige datter den 26/3, faldt ud af vinduet og 9 meter ned på gaden på tragisk vis, var de første timer kritiske.

- Vi kom først på Køge Sygehus, og derefter traumecenteret på riget. Hun var omgivet af mindst 30 yderst professionelle læger, sygeplejersker mv.

Vi måtte ikke være der
- Da min hustru og jeg efterfølgende fulgte med hende op på intensiv, må vi så erkende at al fornuft og rimelighed ophørte!

- Vi blev nærmest skældt ud og afvist på afdelingen af en overlæge.

- Vi fik besked på ar vi ikke måtte være der før vi kunne fremvise en negativ test.

Og de kunne teste os - det ville tage et døgn
Sådan indleder Jens E en mail til nationen! om de krav, patienter og pårørende bliver mødt med, når de er kontakt med sundhedssystemet for tiden. Jens har nemlig læst om Julie, hvis datter på 10 år skal gennem et større operationsforløb. Datteren bliver testet på hospitalet, mens moderen selv skal booke tider – og stå i kø - som hun nu kan.
Jens vil derfor gerne støtte moderen – og de 13.031 læsere, der synes, sundhedsvæsenet skal være mere behjælpelige med at teste pårørende. Hans brev – som Rigshopspitalet kommenterer nedenfor – fortsætter nemlig således:

Så vi måtte køre til kviktest i Kødbyen
- Riget kunne først have et testresultat et døgn efter.

- Så alt imens vores datter svævede mellem liv og død, måtte vi forlade hospitalet, for at få foretaget en kviktest i et telt i Kødbyen, som vi så kunne fremvise, så vi kunne være sammen med vores hårdt kvæstede datter.

- Hun kommer sig heldigvis 100% uden varige mén... 

- Men det var INGEN klar over, da vi blev tvunget væk fra vores lille pige 6 timer efter ulykken, det vel at mærke fra Danmarks største og mest avancerede hospital - og så til fordel for et party telt ved Halmtorvet, skriver Jens, der absolut intet har at udsætte på personalet generelt, og er dybt taknemmelig for deres pleje og livreddende hjælp.

Rigshospitalet: Vi undskylder
Men mødet med overlægen, der afviste dem  og bad om en negativ coronatest, var ikke altså ikke behageligt, og Rigshospitaler svarer da også, at de har begået en fejl i denne sag:

- Og det undskylder vi overfor familien.

- På grund af Covid-19-pandemien har vores intensivafdelinger indført en række forholdsregler i forbindelse med besøg.

Skal have samvær med patienter med svære traumer
- Formålet med disse er ene og alene at beskytte patienterne på afdelingen og reducere risiko for smitteoverførsel. Derfor gælder den regionale anbefaling om, at pårørende på besøg er testede for COVID-19.

- I situationer med akut indbragte patienter med alvorlige svære traumer ønsker vi at sikre patientens samvær med pårørende, og det burde også være sket her, skriver Rigshospitalet, men hvad siger du?