- Folk vil ikke finde sig i, at arbejdsgiverne skal kunne diktere 42 timers arbejdsuge i længere perioder.
- Det er blevet stemt igennem af andre faggrupper, og de vil ikke have det trukket ned over hovedet.
Arbejdstid på 42 timer øger problemer
Sådan siger snedkerlærling Bodil Signe Wedele, der lige nu står foran Tivoli Hotel i København, hvor Dansk Byggeri holder årsmøde. Budskabet fra de fremmødte er klart: Vi stemte nej til systematisk overarbejde, og det er stadig et nej!
Falck-reddere nedlægger arbejdet i protest mod overenskomst
- Faglærte og ufaglærte arbejdere lever fire år kortere end en akademiker. Middellevetiden er lavere end hos andre faggrupper.
- Vi er allerede i dag ramt af massive problemer med dårligt arbejdsmiljø, ulykker og arbejdsskader. At sætte arbejdstiden op til 42 timer vil blot forøge de problemer, siger Bodil, der sammen med rigtig mange folk i bl.a. byggeriet er utilfredse med at arbejdsgiverne er så lidt forhandlingsvillige.
Virksomhederne har rekordoverskud - så vi vil også have noget
- Nu har vi gennem flere overenskomster skulle udvise løntilbageholdenhed pga finanskrise og dårlige tider.
- Men nu buldrer byggeriet derudaf og virksomhederne har rekordoverskud, så det er nu vil skulle have haft nogle indrømmelser fra arbejdsgiverne, siger Bodil Signe Wedele, men hvad siger du?
Er det fair at andre faggrupper skal bestemme, hvordan håndværkere og slagtere skal arbejde?