3500 kr.?: Bare behold jeres Michelin-mad

I går blev der sat 38 Michelin-stjerner på 27 danske restauranter. Men er du typen, der betaler fra 850 kr. og op for en menu?

Er du typen, der tager på restauranter med Michelin-stjerne/r? Arkivfoto: Cecilie Smetana
Er du typen, der tager på restauranter med Michelin-stjerne/r? Arkivfoto: Cecilie Smetana

- Mad lavet med lup og pincet. Og med sovs, der ser ud, som om en solsort har dappet rundt på tallerkenen og til en hulens masse penge er ikke fristende.

- Men (jeg) har spist rigtig godt mange gange til meget færre penge, så behold det.

Mad og vin for 1600 kr. - eller 5500 kr.
Sådan skriver Lis N i en af de 46 kommentarer, der er skrevet på JydskeVestkystens Facebook-profil om de beløb, man skal betale for at spise på en af Danmarks 27 Michelin-restauranter.

Listen - som du kan se her - viser nemlig, at man skal lægge fra 850 kr. (Formel B i København) til 3500 kr. (Noma også i København) for en aftenmenu - og fra 750 kr. til 2000 kr. for den billigste vinmenu. Og selvom Lis svarer 'nej' på spørgsmålet, om hun nogensinde har spist på en Michelin-stjernebesat restaurant, er hun altså overbevist om, at den oplevelse ikke er pengene værd. Samme holdning har Lene J:

Er det sovs eller pynt?
- Kunne heller ikke tænke mig det, om så jeg fik det gratis.

- Det ser i mine øjne så 'fattigfint' ud, desuden tvivler jeg på, om man kan kalde det et ordentlig måltid.

- Når man ser sådan noget mad, ligger der lidt inde i midten, og rundt om det er der så sprøjtet en gang farve, om det er sovs, ved jeg ikke, eller bare pynt måske?

- Men i hvert fald ikke noget, der interesser mig, skriver Lene, der dog sender et 'tillykke' afsted til de restauranter, der har fået Michelin-stjerner.

Der er lige nu 38 Michelin-stjerner i Danmark fordelt på 27 restauranter. Tre stjerner mere end sidste år, men hvad siger du?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

3500 kr.?: Bare behold jeres Michelin-mad

Se øjeblikket, hvor Noma fik den tredje stjerne her.