45 år som hjemmehjælper: Må selv tage kage med til farvel-fest

Der bliver ikke sparet på noget når cheferne holder farvel-reception, men når de almindelige ansatte skal sige farvel, foregår det i frokostpausen - med servering for egen regningm, skriver Johnny

- Jeg skriver til jer, fordi jeg er lidt harm over hvordan Københavns kommune behandler sine medarbejdere.

- Min kone har været ansat som hjemmehjælper i kommunen i 45 år.

Har fået at sige farvel i frokostpausen
- I dag har hun sidste arbejdsdag, og hun har fået lov at sige farvel til sine kollegaer i frokostpausen.

 

Sådan indleder Johnny L fra Lyngby et brev om den forskel der er på chefer og medarbejdere. For hans kone har slidt og slæbt som hjemmehjælper i 45 år - hun er 65 i dag - og hendes arbejdsgiver har ifølge Johnny ikke gjort en pind for at gøre hendes sidste dag til en fest. Hans brev fortsætter derfor således:

Kunne da godt nå to klienter på sidste arbejdsdag
- Chefen mente at hun lige kunne nå to klienter her til morgen, og så må hun selv sørge for at dække et bord til lidt hygge, som hun selvfølgelig selv har betalt og købt ind til i sin fritid.

- Hun skal så selv hente et par håndmader,(til kollegaerne) og nå et være færdig til de har frokost, for de må jo hurtigt ud og arbejde igen, (har kun deres frokost, til at sige farvel til en gammel kollega).

- Derefter skal der jo ryddes op.

Da chefen stoppede blev der ikke sparet på noget
- Jeg har fuld forståelse for at kommunen skal spare, men hun har lige været til afsked for en af hendes ledere, og der sparede kommunen ikke.

- Der var alt og der var folk til at lave det, men den pågældende leder havde jo heller ikke holdt ud i 45 år.

- Jeg syntes vi skal hejse flaget for kommunen, de gør jo rigtig meget for deres medarbejdere, HVIS MAN ALTSÅ IKKE KUN ER HJEMMEHJÆLPER.

- Det er jo dem der laver det hårde arbejde, skriver Johnny, men hvad mener du?

Hvor meget fortjener en hjemmehjælper, der har sidste arbejdsdag efter 45 år?


Opdateret kl. 13.13. Her er frokostpausen slut - så det er farvelfesten også.
 

1 af 2 
2 af 2 
316 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere