- Lad os nu få set den lovgivning efter i sømmene, så den giver mening.
- Vi skal ikke hjemsende til utrygge lande, og vi skal da slet ikke sende velintegrerede mennesker tilbage til lande, hvor deres liv og levned er i fare.
- Kom ikke og sig, at vi ikke har plads og råd, for det har vi.
Ung pige på flugt fra rædselsregime
Sådan skriver Louise G. i en af de mest populære (137 likes) af de - hold fast - 1000 kommentarer, der er skrevet på Politiken.dks Facebook-profil om den unge gymnasielev fra Nyborg, der er blevet udvist af Danmark.
Vil bremse udvisning af gymnasieelev
Louise synes velintegrerede mennesker er en investering for fremtiden og hun er langtfra alene:
- Hvordan er det kommet hertil, at vi som verdens lykkeligste land og et af verdens bedst stillede samfund ikke har overskud og medmenneskelighed til at hjælpe og rumme en uskyldig ung pige, der er flygtet fra er rædselsregime?
- Svaret ligger bla hos vores politikere, der har travlt med at tækkes den hylende pøbel for ikke at miste stemmer til Nye Borgerlige og DF, skriver Peter R, der har høstet mere end 300 likes for den analyse.
Næsten 140.000 syrere er vendt hjem
På Politiken.dk er der også gang i debatten, og mange er enige med Louise og Peter, men Helle N peger i sin kommentar på, at der er faktisk er en del syrere, der rejser hjem til deres krigshærgede land:
- I 2019 og 2020 vendte næsten 140.000 flygtninge hjem til Syrien fra nærområderne, viser tal fra UNHCR.
- I 2019 udvandrede knap 900 syriske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra Danmark og oversteg dermed antallet af indvandrede for første gang siden 2011, skriver Helle og henviser til den nyeste samlede repatrieringsstatistik, der viser, at 137 syrere - det er rekord - faktisk rejste hjem sidste år.
Men endnu flere skal rejse
- Flere syrere rejser hjem med en pose penge fra den danske stat. Det er godt nyt. Det viser, at vores håndfaste hjemrejsepolitik virker.
- Vi har fra starten været ærlige om, at et ophold i Danmark er midlertidigt, sagde Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye om statistikken for en måned siden, hvor han også bebudede en større indsats for at fortælle langtidsledige udlændinge om muligheden for at rejse hjem med økonomisk støtte.