5G-mareridt: Her skal udstyret stå

Der er mange, der gerne vil have bedre mobil-forbindelser - og mange der ikke vil kigge på mobilmaster. Hvem er der flest af?

De planlagte positioner, og en hjemmelavet fotomontage af en kommende mast i Esrum: Screenshot fra mastadatabasen/privatfotocollage
De planlagte positioner, og en hjemmelavet fotomontage af en kommende mast i Esrum: Screenshot fra mastadatabasen/privatfotocollage

- Hej.

- Vil lige sige, at en mast af samme højde (48 meter) netop har fået dispensation til at blive opsat midt i den eneste ubebyggede kyststrækning på nordkysten mellem Helsingør og Gilleleje.

- 20 m fra stranden!

- Det er jeg slet ikke tilfreds med.

Sådan skriver Kirsten H til nationen! om størrelsen og omfanget af det udstyr, de danske teleselskaber er ved at sætte op rundt omkring i Danmark, nu hvor vi skal have 5G.

Se også: Nu kommer 5G: - Bliver helt anderledes

Møde i september
Kirsten havde læst Frygter at TDC lægger 48 meter 'mastebæ' om en mast i Esrum og fik straks mareridt. Hun vil gerne undgå, at en mast af samme størrelse kommer op i hendes kommune, og nationen! har derfor spurgt Helsingør Kommune, om det er korrekt, at de har givet dispensation til en 48 meter høj mast i det naturskønne område. Det har de dog ikke. Men de har fået en ansøgning:

- Vi har på nuværende tidspunkt ikke givet tilladelse til den omtalte mast.

- Vi kan dog bekræfte, at vi har en ansøgning liggende.

- Kystdirektoratet har givet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, men kommunen har endnu ikke behandlet sagen og taget stilling til, om der kan gives tilladelse.

God mobildækning - også ved kysterne
- Vi forventer, at ansøgningen skal behandles i By,- Plan-, og Miljøudvalget. Det forventes tidligst at ske på mødet i september, skriver Helsingør, og henviser til mastedatabasen.dk.
nationen! har bedt TDC svare på, hvor mange master de skal sætte op, og de henviser til Teleindustrien, der anslår, at der bliver tale om cirka 1800 nye master:

Sådan ser det ud hvis man klikker på 'planlagte positioner' på mastedatabasen.dk
Sådan ser det ud hvis man klikker på 'planlagte positioner' på mastedatabasen.dk
 

- Mobilselskaberne udbygger løbende deres net for at sikre god dækning for deres brugere alle steder i landet og for at sikre, at nettene kan håndtere de voksende mængder data, som brugerne efterspørger.

- Mobilselskaberne har i dag mobiludstyr etableret ca. 12.000 steder i landet, på hustage, i skorstene, på siloer, i master m.v.

Se også: Svir i øjnene: Mor og datter synes der er mobilmaster overalt

Master og mobiludstyr følger gældende regler
- Den politiske målsætning er, at der skal sikres god mobildækning alle steder i landet, også ude ved kysterne. Det betyder, at mobilselskaberne i nogle tilfælde er nødt til at etablere sig tæt på en kyststrækning for at sikre god dækning.

- Alle steder sikrer mobilselskaberne sig, at opsætning af master og mobiludstyr sker efter gældende regler og aftaler med de lokale myndigheder.

- I forbindelse med udbygning af 5G og for at sikre en god dækning fremadrettet forventer teleselskaberne over de kommende år at øge antallet af positioner med mobiludstyr med ca. 15%.

- Det betyder, at der også de kommende år vil blive behov for at etablere flere master og antenner. Man kan på www.mastedatabasen.dk se de steder, hvor mobilselskaberne planlægger etablering af nye master og antenner.

Én høj mast er bedre en tre lidt lavere master
- For at begrænse antallet af master i landskabet bygger teleselskaberne master i samarbejde med hinanden.

- Det er selskaberne forpligtet til efter lovgivningen på området. Det betyder, at man i nogle tilfælde er nødt til at bygge masten lidt højere for at have plads til alle tre netoperatører. Men man undgår så til gengæld tre master etableret tæt ved siden af hinanden.

Op til 48 meter i højden
- Endvidere kan det i områder med skove og kuperet landskab være nødvendigt med en højere mast for at sikre bedst mulig dækning og kapacitet for brugerne i området.

- Der vil derfor i nogle tilfælde være behov for master på op til 48 m i højden, skriver Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 De planlagte positioner, og en hjemmelavet fotomontage af en kommende mast i Esrum: Screenshot fra mastadatabasen/privatfotocollage
420 kommentarer
Vis kommentarer