698.639 danskere på offentlig forsørgelse: Løkke er stolt

Fra 2015 til 2016 faldt antallet af offentligt forsørgede danskere med mere end 1 procent. Løkke jubler over, at folk nu tjener deres egne penge

Laveste antal på offentlig forsørgelse siden 2008, skriver Løkke. - Hver gang et menneske flytter sig fra passiv forsørgelse til aktiv selvforsørgelse, er det en stor succes - for den enkelte og for fællesskabet. Foto: AP
Laveste antal på offentlig forsørgelse siden 2008, skriver Løkke. - Hver gang et menneske flytter sig fra passiv forsørgelse til aktiv selvforsørgelse, er det en stor succes - for den enkelte og for fællesskabet. Foto: AP

- Du og dine venner i Folketinget sulter og torturerer dødsyge mennesker og fratager dem deres medicin og mange sættes på gaden for tiden!

- I skulle skamme jer!!!

 Se også: Det er mig: Snylteren og nasseren, politikerne taler om

Sådan skriver Janne Aa. på Lars Løkkes Facebook i en af de 170 kommentarer - mange af dem ret så vrede - der er kommet til statsministerens jublende opslag om antallet af danskere, der modtager offentlig forsørgelse.

Nu under 700.000 offentligt forsørgede
En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser nemlig ifølge dagbladet Børsen, at antallet af 16-66-årige danskere, som modtager dagpenge, kontanthjælp, efterløn, sygedagpenge eller anden ydelse, i december 2016 var på 698.639 personer, og det fik Løkke til at skrive 'Dagens positive historie...':

- Da jeg blev statsminister for små to år siden, opsatte jeg fire pejlemærker for denne valgperiode.

Fra passiv til aktiv
- Det ene er, at vi skal flytte mennesker fra passiv forsørgelse til aktiv selvforsørgelse.

- Det ser ud til at lykkes. Det er jeg stolt over - og glad for.

- Især på vegne af de tusinder som har vundet kampen og besejret ledighed. God aften, skrev Løkke, men hans Facebook-venner er ikke helt enige med ham:

- Jeg er selv kronisk syg og handicappet, og selvom I ikke engang mener, at jeg er et rigtigt menneske og at jeg burde aflives så hurtigt som muligt, er jeg mindst lige så meget en del af samfundet som I er, fortsætter Janne, og Kim og Charlotte mener, at Løkkes jubel bygger på forkerte tal:

Hvad med dem har fået frataget off. støtte?
- Kære Statsminister. Hvor er alle de i statistikken som har fået frataget offentlig ydelse, alene pga ægteskab?
- Det drejer sig om op mod 2000 borgere, skriver Kim og Chralotte fortsætter:

- Skyldes det mon alle de ægtefæller som faldt for 225-timers reglen? Er det blevet undersøgt?

- Hvornår mon alle os syge på kontanthjælp blir flyttet i de rette kasser, som i lovede nok så flot ville ske INDEN d 1 Oktober???

Folk har ikke råd til mad
- Jeg er ikke gift eller samlevende, men det kan jeg jo så være taknemmelig for idag. Jeg mistede 'kun' 3000 ud af vores 5000 til at leve for - Andre mistede en hel indtægt.

- Ved du at der sidder mennesker i Danmark som ikke har råd til livsvigtig medicin?

- De har ikke råd til at de selv kan spise 3 gange om dagen.

- De sulter også sig selv, eller prostituerer sig selv, så deres børn kan få mad. Vi har børn som ikke går klædt efter årstiden, for det er der ikke råd til, vi har børn der sulter.

Men hvad har tænkt jer?
- Og hvad sker der så? De blir kaldt dårlige forældre uden evner og får fjernet deres livsgrundlag - og det koster kassen på månedsbasis for statskassen.

- Hvor meget har i reelt så sparet og hvad har det kostet i menneskelige omkostninger?

- Hvor mange børn/unge blir tabt i systemet i disse år.

- Du burde kraftedme skamme dig!, skriver Charlotte.

En stor del af de offentligt forsørgede er personer på førtidspension, i fleksjob, på ledighedsydelse, i ressourceforløb, revalidering og forrrevalidering. Samlet set er den gruppe på 317.134 personer, og antallet er ikke faldet siden januar 2015, skriver Børsen, men hvad mener du?

Er der noget at juble over - og kender du nogle offentligt forsørgede, der har det hårdt?

206 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere