- Der er så mange ting i livet, vi selv får lov at bestemme, så hvorfor skal vi ikke også kunne bestemme, hvornår livet skal slutte?
- Lad os gøre aktiv dødshjælp lovligt, så vi selv kan få lov at vælge!
Se alle elevernes 36.000 kampagner på skolevalg.dk
Atomkraft er sikker og billig og miljøvenlig
Sådan skriver Oscar K i den kampagne for aktiv dødshjælp, han har lavet på siden Skolevalg.dk. - en kampagne, der har fået 1485 likes. Også Carls Madsens kampagne for atomkraft har vakt opmærksomhed:
- Atomkraft er en billig, sikker og miljøvenlig energiform, så hvorfor ikke bruge den?
- Vi mener at der i Danmark burde bygges atomkraftværker, så vi kan få en mere stabil energikilde i stedet for f.eks. solceller og vindmøller, skriver Carl M, der har fået 1188 likes.
36.000 kampagner
I alt har 36000 elever brugt siden til at føre kampagne for en sag - og i dag har de ni ungdomspartier valgt deres mærkesager, og på torsdag skal eleverne så stemme på det ungdomsparti, der bedst falder i deres smag.
Helenas kampagne for en ny hundelov, der ophæver de 13 forbudte muskelhunde racer, har også fået fin støtte fra eleverne - men ikke fra partierne. Hun vil nemlig have afskaffet dødslisten i hundeloven:
- Paragraffen med disse 13 hunderacer skal derfor ophæves! En hund angriber sjældent et menneske uden grund. Hvis en hund bider et menneske eller en anden hund, er det normalt ikke for at være ondskabsfuld, skriver Helena, der har fået mere end 2000 likes.
Hvilket ungdomsparti parti ville du stemme på?