78.648 kr. om måneden: Sådan kan politikernes nye løn-pakke se ud

Slut med tillæg og op med lønnen, lyder det, men hvor meget skulle du have for at være politiker? 

Alle Folketingets partier er parat til at ændre politikernes vilkår. Men de er ikke enige om, hvad der skal ændres. Foto: Linda Johansen
Alle Folketingets partier er parat til at ændre politikernes vilkår. Men de er ikke enige om, hvad der skal ændres. Foto: Linda Johansen

- En politiker skal have en god løn.
- Det er helt sikkert min holdning og de laver et kæmpe arbejde.
- Men pension og andre arbejdsforhold skal normaliseres og afspejle arbejdsmarkedet generelt.
- I tager af andre folks penge.

Sådan skriver Peter B. i en af de mest populære af de 153 kommentarer, der er skrevet på DR Nyheders Facebook-side om et regnestykke, der viser, at folketingspolitikerne kan se frem til en solid lønstigning, hvis de følger det forslag til en lønpakke, Vederlagskommissionen kom med tilbage i 2015.

Se også: Førtidspensionist beder om højere løn: Se finansministerens svar

De skal ikke have mere i løn
Kommissionens tal er fra 2015, og dengang lød forslaget lød på en stigning i månedsløn fra 52.083 kr. til 72.500 kroner. Omregnet til 2019-niveau vil det ifølge DR svare til, at politikerne med kommissionens forslag skal have en månedsløn på 78.648 kroner.
 

I dag får de 56.494 kroner om månden - plus et skattefrit tillæg på 5249 kroner (dem fra Fyn og Jylland får desuden 2603 kr for 'dobbelt husførelse'). Men kommissionen mente, at lønnen skulle være mere enkel. Det vil sige væk med tillæggene til gengæld for en højere løn.

Men Carina S - som har 27 likes - er ikke så begejstret for forslaget:

- De skal ikke have mere i løn.

Højere løn giver dygtigere folk
-  Kan de ikke få det til at række, er det havregryn til morgenmad, få solgt kæledyr, og stop Netflix. 
- Samme løn som en folkeskolelærer er fair. Samme tunge samfundsansvar, skriver hun, mens Peter R. argumenterer for, at højere løn er en god investering:

- Løft kun lønnen og helst højere, så er der en chance for, at dygtige folk fra det private erhvervsliv vil søge mere over I det politiske.

- Det kunne vi godt bruge lidt af, skriver Peter R., men hvad tænker du er det rigtige beløb?

200 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere