8510 ledige sosu-jobs: Ingen gad

Der mangler sosu'er - massevis af sosu'er. Nu har ældreminister Astrid Krag en opfordring til kommunerne: Ansæt teenagere

Unge under 18 skal ind på danske plejehjem, lyder det fra ministeren. Er det en god ide? Arkivfoto: Lasse Kofod
Unge under 18 skal ind på danske plejehjem, lyder det fra ministeren. Er det en god ide? Arkivfoto: Lasse Kofod

- Det er en vigtig vej at gå.

- Vi kan vise de unge, hvad det vil sige at arbejde i ældreplejen.

Fantastisk idé - mange jobs er ubesat
Sådan siger social- og ældreminister Astrid Krag til TV 2 Nyhederne om, at danske kommuner efter hendes opfattelse skal være bedre til at ansætte unge fritidsjobbere under 18 år i ældreplejen.

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at hele fire ud af ti ledige stillinger som sosu-assistent ikke blev besat i perioden september 2020 til februar 2021. Tilsvarende blev 32 procent af stillingerne som sosu-hjælper heller ikke besat. Og derfor er det en bunden opgave for politikerne at få flere til at søge den vej:

Sosu'er, pædagoger, regørings- og butiksassistenter - de jobs er svære at besætte.
Sosu'er, pædagoger, regørings- og butiksassistenter - de jobs er svære at besætte.

De uddannede kan tage de tunge opgaver
- Jeg synes, at det er en fantastisk idé.

- Lad de unge og ældre få glæde af hinanden.

- Lad de uddannede varetage de tunge opgaver i plejen og lad de unge stå solidt plantet i hyggen og samværet, skriver Nete C. i en kommentar til ministerens udmelding på TV 2's Facebook-profil, mens Gert H - der tilsyneladende arbejder i sosu-branchen - er noget mere kritisk:

Føler mig som en skraldespand
- Gider I ikke godt snart at lade være med at bruge min arbejdsplads som social skraldespand?

- Det kræver uddannelse og lyst at arbejde med mennesker.

- Det er ikke noget, man 'bare' gør, skriver Gert, og Sonja I. synes, modellen er uretfærdig over for de voksne og fastansatte:

Surt af være faguddannet
- Lappeløsning.

- Så kan personalet alene koncentrere sig om alle de tunge opgaver, mens de unge sidder med det vigtige relationsarbejde.

- Det bliver godt nok surt at være faguddannet på den måde, skriver Sonja.

100 ansøgere til 25 stillinger
For et par uger siden diskuterede nationen! teenagere ansat i ældreplejen, fordi Viborg Kommune havde slået 25 stillinger - såkaldte 'spirejob' - op. Det var et jobopslag rettet netop mod teenagere, der skal arbejde på kommunens plejehjem.

90 kr i timen for at se film

I dag oplyser kommunen, at de allerede har modtaget mere end 100 ansøgninger til de 25 stillinger (der er ansøgningsfrist 8. oktober), men hvad tænker du?