86-årig kan ikke aflæse el-måleren: Truet med bøde på 3000 kr

Lilly mener at hendes elselskab er umenneskeligt. De kræver nemlig, at hun selv aflæser el-måleren, og truer hende med bøder - først 85 kr, så 300 kr og til sidst 3000 kr, hvis hun ikke gør det

- Ja, jeg har nogle børnebørn, der arbejder forskellige steder ude i verden - bl.a.  Afrika, og jeg har et barn, der bor i Jylland.

- Men kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal bede dem om at komme til København for at aflæse min el-måler?

Går og ser meget dårligt
Lilly, 86 år, er svagtseende og meget dårligt gående, og forleden fik hun brev fra sit el-elskab, der bad hende om at aflæse måleren.

Men Lilllys problem er, at el-måleren hænger i stueetagen - og at hun bor på første sal i en lejlighed på Frederiksberg. Og at hun ikke kan gå på trapper, men kommer ud og ind af sin lejlighed via en elevator, der lander i gården.

Og taler ikke med naboerne
- Og desuden ser jeg meget dårligt, og er ikke så høj, så selv om jeg kunne komme ned ad trappen, ville jeg ikke have en chance, for at se, hvad der står, siger Lilly, der prøvede at få sin hjemmehjælper til at aflæse, men hjemmehjælperen er ikke så god til dansk, så det gik ikke. Lilly som beskriver sig selv om en antik kværulant taler heller med sine naboer, så der, er der heller ikke hjælp at hente.

Se også: Borgerservice sendte 80-årig hjem: Han havde ikke bestilt tid

Så ringede jeg og så truede de med bøder
- Og så ringede jeg jeg til selskabet, og fortalte at jeg ikke havde mulighed for at aflæse det inden for den frist, 30/9, de har givet, og så truede de mig med bøder.

- Først en på 85 kr, så en på 300 og til sidst en på 3000. Og så nævnte hun også lige Kongens Foged, siger Lillian, der synes tilværelsen er blevet meget besværlig med alle de pin-koder, NemID'er, selvservice-aflæsnings-brugernumre, bøder, afgifter og straffeaktioner mod borgere, der ikke lige gør som systemet synes de skal.

- Kunne de ikke bare sende en mand ud, der kan aflæse mit el-forbrug? Det kunne man jo i gamle dage med varmen f.ex., siger Lilly.

Men hvad siger du? Lilly ved godt, at der er andre mennesker, der også har problemer - nok også større problemer - men hun ville bare have luft. Forstår du hende?

Se også: Borgerservice sendte pensionist hjem 4 gange: Foto dur ikke

117 kommentarer
Vis kommentarer