Åbenbart den eneste der tør sige det: Jeg er træt af penge

Vi må sætte gang i debatten om samfundsstrukturen og se på, om der ikke er en anden vej end jagten på penge, skriver Richard, der har fundet et samfund, hvor alt er gratis og alle laver det, de drømmer om

- Hej.....

- Jeg er tidligere selvstændig, men har gennem længere tid været underdrejet med stress og angst.

Dansk politik er inde i boksen - vi skal ud
- Det har gjort, at jeg har tænkt meget, og efter magtesløst at have se på, at verden bryder mere og mere sammen - og på et tvivlsomt udvalg at modige politikere i dansk politik, der slet ikke tænker nok ud af boxen - er jeg nu nødt til at komme ud i den offentlige debat med mine og mange andres tanker.

- Jeg er åbenbart den eneste, der tør sige det og gøre noget.

Sådan skriver Richard, der har tænkt sig at råbe danskerne op og ruske os lidt rundt i en en debat om samfundsstruktur og et liv, der ikke handler om penge, i en mail til Ekstra Bladet. Richard har nemlig læst om et parti fra Sydafrika, der hedder Ubuntu Party, der arbejder for et gratis dele-samfund. Ubuntu er så småt ved at komme i gang i andre lande f.ex. England, Finland og USA, men Richard kan ikke vente med at Ubuntu også spirer i Danmark.
Hans brev fortsætter derfor således:

Alt er gratis - og folk laver det de brænder for
- Forestil dig en verden helt uden penge, hvor alt er gratis, mad, elektronik, medicin, alt du har idag og meget mere, bare helt gratis. Hvor alle laver det de brænder for og det de formår.

- Hvert lokalsamfund laver det de er gode til og det der skal til for at deres samfunds infrastruktur fungerer. Mad, læge, skole, veje og spildevandsafledning, ja alt du har i dag og mere til.

- Alt energi i nettet er grøn eller vedvarende. Der er ikke ansættelsesstop pga nedskæringer og alle gør sig nyttige til det fælles bedste inden for det der har deres interesse ud fra tankegangen - 'Er det ikke godt for alle, er det ikke godt for nogen'.

Folk brænder sågar for at tørre folk i røven
- Der er mange, der brænder for landbrug, håndværk, design, og distribution, kører gummiged, Ja der er sågar folk der brænder for at tørrer røv og ta´ skraldet.

- Der er arbejde nok, men idag er der ikke penge til stillingerne, men mange ivrige hænder på overførselsydelse? Ingen er mere værd end andre.

- Lægen er ikke mere værd end dem der byggede hospitalet. Alle bidrager efter evne og interesse og alle har samme værdi med samme ret til frihed.

Så er vi også fri for discount bras
- Lokalsamfundet kan så, som idag samle deres produkter i lager/markeder, hvor alt er gratis. Mad, tøj, biler osv.

- Alle kan ta´ hvad de har brug for til eget forbrug. Hvad der ikke bliver brugt kan man give fri til andre samfund, der producerer andre ting, vi har brug for.

- På den måde vil alle produkter flyde frit, blive samlet i (butikker) hvor der står folk, der brænder for at vejlede folk tilrette i mellem produkterne. Bare uden penge. Man yder for det fælles bedste og har så adgang til fællesskabets produkter og ydelser.

- Discount vil der ikke længere være brug for, da alle har adgang til samme kvalitet, hvilket vil mindske overproduktion af billig skammel til et marked af mindrebemidlede.

- Børnene vil blive undervist i det basale af lærere/mestre, der brænder for det, udpeget af lokalsamfundet.

- Folket er med ti at bestemme hvem der underviser deres børn.

Gi' patenter og opfindelser fri
- Her efter skal de ha´ muligheden for at komme ud i de fag der har deres interesse. Hvad end det så kan være, bare det gavner fællesskabet. Børn skal ha´ lov og frihed til at følge deres drømme.

- Alle patenter og opfindelser skal gives fri og offentliggøres, så alle der brænder for det kan udvikle yderligere på teknologien. Teknologien, udviklingen og væksten vil blomster.

- Alt energi lagt i nettet skal være vedvarende grøn energi. Biler og transport skal ligeledes gøres elektrisk eller på anden måde gøres 100% grøn. Brug forsile energikilder og forurening vil være fortid og planeten kan få ro til at komme sig.

- Beslutninger bliver besluttet af folket i lokalområdet der har interesse i problematikken. Folkevalgte bliver valgt for et år ad gangen og kan sidde så længe folk ønsker det. Lande vil ophøre med at være lukkede centale enheder og planeten vil blive en enhed.

Vi har brugt 6000 år på at smadre systemet
- Den samme myretue der trækker i samme retning mod udvikling og frihed.

- Det samfund vi har idag er et 6000 år gammelt middelalderligt hierakisk system, der kun fylder elitens lommer på bekostning af hele planetens økosystem og 90% af jordens befolkning.

- Sandheden er at du i dag ikke er fri, eller har fri bevægelighed, men er et produktionenhed i den danske elites og bankernes pengefabrik.

- Verden du ser i dag, er ved at gå til grunde i krige, valutakrak, flygtninge, sult, sygdomme og klimaet - ikke mindst!

- Alt det bliver ikke bragt i orden, da politikere ikke længere ser sig selv som tjenere af folket, men mere virker som om de er i politik for egen vindings skyld.

- De betragter dig som deres ejendom, og en del af deres produktionsapperat.

- Problemerne er der stadig, men de folkevalgte kan ikke gøre noget, mener de, da det hele kommer an på penge.

- Men ser du, det er ikke penge, der passer de gamle, det er ikke penge, der samler skrald, eller ligger vandrør, det er mennesker, der gør det hele.

Men der var 34000 skønne år - uden penge
- Du lever som slave her, så du kan indbetale til skattekassen, store virksomheder og bankernes lommer. Og bagefter kan folket, der byggede broen eller huset, betale de selv samme for at benytte broen eller bygningen.

- Det er et 6000 år gammelt og håbløst forældet system. Mennesket har levet ihvertfald de sidste 40000år dvs. ca 34000 år uden penge, hvor de udviklede sig og handlede med hinanden.

- Det har derefter taget os 6000 år at smadre det hele til den usikre tilstand vi har idag.. Vi er ikke frie men en del af et legalt slavehold som alle tilsyneladende acceptere som virkeligheden og fuld lovlig. ??

- Der vil ikke være tyveri, for alle har adgang til de samme produkter, der vil ikke være krig for ingen vil have noget du har.

Religion glider ud - fordi folk har det godt
- Religion vil stille glide ud, når man har det godt bliver man mindre troende..

- Der vil ikke være sult, for alle varer vil flyde frit, da ingen behøver penge, rig og fattige er fortid.

- Der vil ikke være grådighed, eller mangel på medicin. Der er nok af specialister, der gerne vil udvikle den..

- Man får anerkendelse for hvad man bidrager med og ikke tykkelsen på tegnebogen. Problemer vil blive løst i fællesskab, af dem der brænder for det..

- I fælles flok af et folk af alle racer på en fælles klode.

3 små byer på vestkysten
- Det hele kan starte et sted med 3 små byer på vestkysten som forsøg og der efter brede sig ud over landet.. Fremtiden må starte nu! - er det ikke godt for alle er det ikke godt for nogen!

- Sandheden skal sætte dig fri! Og sandheden er, at du er slave i et 6000år gammelt hierakisk system. Det er på tide at magten kommer tilbage til folket, skriver Richard.

Hvad mener du? Vi har levet 34000 år uden penge - og 6000 år med penge - hvad synes du bedst om?

 

319 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere