Åh nej: De vil stille en kæmpevindmølle i min baghave

På næste mandag er der møde Bolderslev Fritidscenter i Bolderslev om kæmpevindmøller. Nogle mener, at den slags hører hjemme på havet

Følg nationen!

- Ding-dong; Jeg kommer fra vindmølleindustrien. Vi må alle bidrage til den grønne energi, derfor opfører jeg sammen med din nabo X antal kæmpevindmøller i din baghave'.

Sådan indleder Nørre Ønlev Gruppen et læserbrev til Ekstra Bladet om, hvordan det er at bo i et område, der snart skal have kæmpevindmøller. Nørre Ønlev Gruppen mener, at vindmøller - især i den størrelse, vindmøllerne efterhånden har fået - hører til ude på havet. Og de prøver at råbe de politikere op, der synes, at der godt kan stå en vindmølle på 150 meter i deres baghave. Deres brev fortsætter således:  

Skemaet du ikke vil se: Så billig er el i andre lande

Åben invitation til vindmølleejerne
- Med kommuneplan 2015-2020 har I, Aabenraa Kommune, sendt en åben invitation til vindmølleopstillerne, og nu kan hr. og fru Danmark i kommunens landdistrikter frygte, hvem der næste gang ringer på.

- Det der ellers altid sker for naboen, sker for dig.

- I bedste fald vil opstilleren opkøbe dit hus, så du måske kommer derfra med skindet nogenlunde på næsen. Hvis ikke ser du frem til at en hverdag med lavfrekvent støj, røde lys og en betydelig værdiforringelse af din ejendom.

Erstatning svarer til tre dages kør-selv-ferie
- Værditabsordning – HA! Med de erstatninger der udbetales, skal naboen ikke regne med penge til renovering eller en luksusferie. Næ nej, alt efter husstandens størrelse taler vi om en værdi svarende til 3 dages kør-selv ferie én gang - ikke årligt!

- Naboen bliver taberen, opstilleren og lodsejeren de store vindere og landsbyernes foreninger, forsamlingshuse og de frivillige tages som gidsler.

Vil politikerne selv bo her?
- Der bliver lovet store VE-midler til foreninger og grønne puljer, men hvad er det værd, når ingen vil bo i disse vindmølleområder med usælgelige huse og fjendskab blandt naboerne?

- Aabenraa Kommune, var det helt gennemtænkt at udgive sådan en kommuneplan, og er I klar til konsekvenserne heraf?

- Ville I selv vælge at flytte til Aabenraa Kommune med disse udsigter, slutter brevet, og på Facebook-gruppen Nej til kæmpevindmøller i Aabenraa Kommune er der lige nu 400 støtter.

 

 

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+