Aamund om islam: Vi tør ikke se bæstet i øjnene

Altid ræd for mørkets magt vakler vi af sted mod den selvvalgte afgrund. Men dog skulder ved skulder. Så det går jo nok alt sammen, skriver Asger Aaamund

- En skovl er en skovl...........og en spade er en spade.

- 1000 tak for din nøgterne og rigtige beskrivelse.

- Jeg kan heller ikke forstå berøringsangsten blandt vores politikere.

Du rammer virkelig plet
Sådan skriver b.dk-debattøren RFS i en af de 4 kommentarer, Asger Aaamund tekst om islam, integration og danske politikere, har fået på berlingske. Aamunds tekst - som har fået overskriften 'altid ræd for mørkets kræfter' - har ligget på mest læst-listen siden den blev publiceret, og RFS er ikke den eneste, der synes Asger har en pointe, når han kalder dansk integrationspolitik for 'dilettantisk og katastrofal', og sammenligner de 17 mia. kr. om indvandrere i Danmark får udbetalt i understøttelsen hvert år for 'u-landsbistand udbetalt i Danmark'.

Se også: Cherif: Skal Folketinget bombes før I fatter alvoren?

- Tak. Du rammer virkeligt plet med dit indlæg.

- Vi er rigtig mange såkaldte etniske danskere, som er helt på linie med dig, men vi er totalt frustreret over politikeres manglende mod til at selv åbent at erkende problemets virkelige natur, skriver Niels A og Per L. bruger to ord:

- Spot on.

De har haft alle muligheder
I indlægget kritiserer Aamund statsministeren for ikke at turde tale om 'islamo-fascismen som den virkelige fjende' og han langer ud efter den centrum-venstrefløj, der har 'skabt en giftig myte, der stempler danskerne som fremmedfjendske isolationister, der forfølger og diskriminerer et værgeløst muslimsk mindretal'.
Men, skriver Asger Aaamund:

- De muslimske terrorister er ikke socialt udstødte, men i reglen veluddannede personer – ofte ingeniører – der har haft alle muligheder for at leve et liv som nyttige samfundsborgere.

Flertallet ønsker sharia
- En stor pan-europæisk undersøgelse fra det tyske socialforskningsinstitut viser, at flertallet af muslimer i EU ikke ønsker at integrere sig i de europæiske retsstater, men ønsker sharia-lov i stedet.

- Men vi tør ikke se bæstet i øjnene. I stedet har vi opfundet et mildt bæst, vi bedre kan leve med.

- Det bæst hedder moderat islam. Vi støtter moderat islam, selv om ingen vist har set eller talt med en moderat muslim.

En moderat muslim må fornægte i vold
- En moderat muslim må som netop moderat fornægte Koranens voldsforherligelse og skal derfor som kætter og frafalden henrettes ved stening, skriver Aaamund, der slutter sit populære indlæg således:

- Vi er på vej til at ende som en livstræt kulturnation, der altid ræd for mørkets magt vakler af sted mod den selvvalgte afgrund. Men dog skulder ved skulder.

- Så det går jo nok alt sammen.

Men hvad mener du? Går det?

 

 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere