Årgh ja, hvad: Børnehave forbyder pølsehorn

Nye skrappe fødselsdagsregler forarger: Slut med hjemmeskårede frugtspyd og hjemmebagte pizzasnegle med kød - og pølsehorn

Arkivfoto: Mogens Flindt
Arkivfoto: Mogens Flindt

- Vi er på vej mod 'dét samfund vi fortjener'.

- Topstyret. Uden selvtænkning og båret af en kerne af hysteri. Tillykke DK!

Sådan skriver Michael V på twitter om den kostpolitik Børnegårdens bestyrelse netop har vedtaget, og som AnneFrostJepsen har lagt til debat med ordene 'Årgh ja, hvad!! Styrelse, Sundhedsstyrelse!!'.

Pølsehorn må ikke længere serveres
Det er nemlig Sundhedstyrelsen, der er kommet med nye skrappe regler for opbevaring og servering af fødevarer i børnehaven. Og selv om bestyrelsen på Børnegården synes det er ’ærgerligt’, er man enige om, at reglerne, som især rammer den mad forældre og børn selv tager med til f.ex. fødselsdage, skal følges af hensyn til frygten for 'fødevareforgiftning, imens børnene er under personalets ansvar'.

Fødselsdag uden pølsehorn
- Det vil således ikke længere være muligt at servere pølsehorn og pizzasnegle med kød, frugt-spyd, grøntsagsspys mm i forbindelse med fødselsdage, skriver bestyrelsen, men i de foreløbig 19 kommentarer de nye stramme regler har fået på twitter, har bestyrelsen bøjet sig lidt for meget.

Vi må have en Frygtstyrelse
- Vi burde have en Frygtstyrelse til at holde styr på frygten i samfundet, så den ikke æder os alle indefra, skriver Martin K og Jeppe S. fortsætter:

- Dejligt at der endelig bliver gjort ordentlige tiltag for artens overlevelse.

- Vi er jo en skrøbelig race #ironi.

 

Men hvad mener du? Er det klogt at forbyde hjemmelavede pølsehorn og pizzasnegle - og hjemmeskåret frugt?

Eva H har et forslag til yderligere fødevare-stramninger i sin kommentar:

- Tilsyn! Mere tilsyn! Og forbyd madpakker!

Børn skal pakkes i steriliseret bobbel-plast
Og Steen L. tænker på børnenes overlevelse i sin kommentar og foreslår:

- Vi bør pakke alle børn ind i steriliseret bobbel-plast og bede dem holde munden lukket når de er uden for hjemmet. Punktum.

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere