Advarsel før julefrokost: Kan køre helt af sporet

Danskerne køber 35 procent mere alkohol i december i forhold til resten af året. Fester med alkohol på bordet oh pres og forventninger, kan altså få det til at køre af sporet for nogle, lyder det fra Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen, men hvad siger du? Og hvor meget drikker du i december.

55.000 læsere svarede for nogle år siden på, om de kunne finde på at være utro til en julefrokost. Det kunne 25 procent. Men kun 16 procent mente, at deres partner ku finde på at have sex med en fremmed. Arkivfoto
55.000 læsere svarede for nogle år siden på, om de kunne finde på at være utro til en julefrokost. Det kunne 25 procent. Men kun 16 procent mente, at deres partner ku finde på at have sex med en fremmed. Arkivfoto

- Julens store alkoholforbrug er i og for sig problematisk for os alle sammen.

- Især dem, der til julefrokosten drikker sig helt i hegnet, er jo i risiko for at ende festen på skadestuen på grund af fald, trafikulykker eller kuldeskader, hvis de er faldet i søvn på vejen hjem.

- Men for den halvanden million danskere, der drikker mere end genstandsgrænserne resten af året, er det særlig problematisk, at de i en måned skruer forbruget op.

Se også: Poul siger 'nej tak' til julefrokost: Vil hellere have penge, chef

Gør fulde kolleger festerne bedre?
Sådan siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen 80 200 500, som Alkohol & Samfund driver i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse om december og druk med julebryg til fredagsbaren, J-dag, snaps til julefrokosten, gløgg på julemarkedet, rødvin til juleanden og champagne og kulørte drinks nytårsaften.

860.000 danskere overskrider de syv ugentlige genstande for kvinder og 14 ugentlige genstande for mænd, der udgør en risiko for at udvikle alkoholskader. Og 585.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser på 14 ugentlige genstande for kvinder og 21 for mænd.

Se også: Julefrokost, 10 snaps og en lækker pige: Nu skal nogen have tæsk

Tal om det
– Jeg håber og tror, at flere stiller spørgsmålstegn ved, om mængderne af øl og snaps og meget fulde onkler og kolleger nu også gør festerne bedre.

- Og at flere tør skabe forandringer i familien og på arbejdspladserne ved at tale om det, siger Peter Konow, der er direktør for Alkohol & Samfund, der driver Alkolinjen, i samme pressemeddelsel, men hvad siger du?

FAKTA: 8 TIPS til en god jul uden for meget alkohol

1. Beslut dig for, at du denne jul vil drikke mindre – for eksempel max. tre genstande pr. arrangement. Fortæl gerne andre om din plan, det hjælper dig til at holde den. Skriv også gerne dagbog over dit alkoholforbrug, så du kan holde øje med, om du holder dig til planen. 

2. Julen kan være forbundet med stress, pres og høje forventninger. Føler du dig psykisk presset, så sæt tempoet og ambitionerne ned. Hellere en hyggelig jul uden for mange planer end stress.

3. Når du er til et julearrangement, kan du bruge nogle simple tips til at holde antallet af genstande nede. Prøv for eksempel at drikke af små glas, tage mindre slurke eller holde glasset i den hånd, der falder dig mindst naturligt. Du kan også lave en regel om, at du skal drikke to glas uden alkohol for hvert glas med alkohol. Eller du kan sætte dit glas eller flasken, du hælder op af, længere væk fra dig, så det ikke er så nemt at fylde på. 

4. For nogle børn kan det føles utrygt, at voksne omkring dem er fulde. Hvis du skal holde julefest, hvor der er børn med, kan det være en god idé at aftale, at der er en voksen, der har ansvaret for børnene og derfor ikke drikker eller kun drikker meget lidt. 

5. Hvis dine børn eller din partner fortæller, at sidste jul ikke var hyggelig, fordi du drak for meget, så prøv at lytte og forstå frem for at forsvare og forklare. 

6. Dyrk mere motion, end du plejer. Motion modvirker stress og er samtidig en sund måde at få vrede og negative tanker ud af hovedet. Gør det til en ny juletradition, at I går en lang tur i stedet for at sidde for længe ved bordet til julefrokoster og middage.

7. Få en god nattesøvn. Gå tidligere i seng, end du plejer. Det giver dig dels et overskud og dels risikerer du ikke at tage et par ekstra genstande sidst på aftenen.

8. Mange af os tager det som en selvfølge, at der skal være alkohol på bordet, når vi holder julefrokoster og julemiddage. Hvis du selv prøver at drikke mindre, så servér lækre, alkoholfri drinks eller køb alkoholfri øl til dine gæster. Er du inviteret ud, så foreslå værten, at der er alkoholfri alternativer – eller tag en flaske lækker saft med som værtindegave.

Kilde:  Alkolinjen 80 200 500

1 af 3 55.000 læsere svarede for nogle år siden på, om de kunne finde på at være utro til en julefrokost. Det kunne 25 procent. Men kun 16 procent mente, at deres partner ku finde på at have sex med en fremmed. Arkivfoto
2 af 3 
3 af 3 55.000 læsere svarede for nogle år siden på, om de kunne finde på at være utro til en julefrokost. Det kunne 25 procent. Men kun 16 procent mente, at deres partner ku finde på at have sex med en fremmed. Arkivfoto
170 kommentarer
Vis kommentarer