- De stigende elpriser skyldes blandt andet en høj efterspørgsel som følge af den kraftige økonomiske genopretning oven på coronakrisen.
- Samtidig har udbuddet ikke kunnet følge med.
- Vejrforhold har medført mindre produktion af elektricitet fra vind- og vandkraft kombineret med en kold vinter og varm sommer, som har øget behovet for energi til opvarmning og nedkøling af bygninger.
EU om nødsituation: Drop el-afgiften
285.814 virksomheder har ikke fastprisaftale
Sådan siger Troels Ranis, branchedirektør for DI Energi, i et nyhedsbrev om prisen på el - og de voldsomme ekstraregninger, der rammer det store flertal af danske virksomheder, der køber el til dagsprisen.
Ifølge beregninger foretaget af Energistyrelsen for DI Business har 285.814 virksomheder indgået aftale om variabel pris på deres elforbrug, og det vil sige, at de betaler dagprisen for deres elforbrug. 133.814 virksomheder har en fastprisaftale, og 9246 virksomheder har andre typer af aftaler, hvilket eksempelvis kan være en aftale, hvor der er et prisloft.
- Flertallet af virksomhederne har indgået en kontrakt om variable priser og rammes derfor hårdt og med det samme af de stigende priser.
Kæmpe ekstraregning på 22 mio kr.
- Til gengæld kan de virksomheder, der for noget tid siden valgte en fastpris-aftale, glæde sig over, at de endnu ikke mærker effekten af prisstigningerne, forklarer Troels Ranis, der peger på, at ekstraregningen - for de største og mest el-forbrugende virksomheder - ligger på 22 millioner kr., mens dem med lavest forbrug kan se frem til en elregning, der er 400.000 kr. dyrere end i 2019.