Ærlig 15-årig: Ikke gammel nok

Nogle vil sænke valgretsalderen, men det vil Storm, der er 15 år, ikke. For han tænker mere på sine karakterer og næste fest end på ældrepleje og klima 

Der kommer flere ældre, men betyder det, at de unge skal have lov til stemme? Foto: Henning Bagger
Der kommer flere ældre, men betyder det, at de unge skal have lov til stemme? Foto: Henning Bagger
Følg nationen!

- Jeg er glad for, at jeg ikke har stemmeret. Og når jeg kigger rundt på nogle af mine venner, er jeg glad for, at de heller ikke har stemmeret.

- For det vi snakker om og tænker på, er, hvornår vi får vores karakterer, hvad for nogle lærere vi ikke kan lide - og hvor festen er.

Går ikke utrolig meget op i politik
Sådan indleder Storm H, 15-årig skoleelev fra Storkøbenhavn, et brev til nationen! om at stemme til f.eks. kommunalvalget. Og om at han ikke synes, at skoleelever skal blande sig i store sager som social- og sundhedspolitik, retspolitik og klimapolitik.

Storm har set, at formanden for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, mener, at valgretsalderen skal ned for at undgå en demokratisk skævvridning, da der bliver markant flere ældre, og at de ældres indflydelse vokser, så unges synspunkter risikerer at drukne. Og at Rasmus Prehn, nuværende fødevareminister, mener, at folkeskolen jo har til formål at opdrage og uddanne til demokrati, at man - når man er 16 år - er fuldt ud moden til at deltage i demokratiet. Men det mener Storm ikke.

Det betyder jeg er uvidende
- Jeg er 15 år gammel og går ikke utrolig meget op i politik eller valg.

- Jeg gør mig ikke mange tanker om det, og det betyder, at jeg er uvidende.

- Politik er ældrepleje, trafik, politiet, klimaforandringer og mange andre ting. Vil man virkelig have os, der ikke har forstand på politik, ud at stemme her?

Og ikke klar til det ansvar
- Jeg mener ikke, at man er klar til at få det ansvar som folkeskoleelev.

- Selvfølgelig er der mange unge, der har gode grundtanker om, hvad politik er, men når man går i folkeskole, er man stadig et barn.

- Og når der er valg, skal man tage stilling til emner, som får betydning for alles hverdag. Det er meget at lægge over på børnenes skuldre, skriver Storm, der synes 18 år er et perfekt tidspunkt til at få stemmeret.

15 årig jyde i København: Havde set rulletrapper før, men ....

De står tilbage og ligner idioter

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.