Affaldsboss: En sæk er bedre

På Lolland skal borgere fremover sortere affald i to beholdere og en plastsæk. Det lokale affaldsselskab synes ikke, borgerne skal have flere beholdere, end de har i dag

En plastiksæk til plast og mælkekartoner er mere hygiejnisk og mere fleksibel end endnu en beholder, lyder det fra affalds-boss på Lolland. Privatfoto
En plastiksæk til plast og mælkekartoner er mere hygiejnisk og mere fleksibel end endnu en beholder, lyder det fra affalds-boss på Lolland. Privatfoto

- Vi kan ikke komme tættere på prisen lige nu. Der er mange ubekendte.

- Dels har kunderne i dag forskellige løsninger, dels kender vi ikke de faktiske omkostninger, før vi har haft indkøb af nye beholdere og selve tømningerne i udbud.

Sådan siger Poul-Henrik Pedersen fra affalds- og energiselskabet Refa til Folketidende.dk om de prisstigninger, borgerne i Lolland og Guldborgsund kommuner kan se frem til, når der skal samles affald ind i ti forskellige fraktioner.

 

Mellem 1000 og 1500 kr. lyder den forventede ekstraregning nemlig på, og det kunne have været et større beløb, for Refa har lagt vægt på at finde plads til alle fraktioner, uden at kunderne skal have flere beholdere end dem de har i dag.

Pap og papir i samme rum - plastik og kartoner i en sæk
Den nuværende beholder til restaffald skiftes derfor ud med en torumsbeholder til restaffald og madaffald. Den nuværende torums-beholder til papir og glas/metal fortsætter med den væsentlige ændring, at rummet til papir i den nye ordning skal rumme både papir og småt pap.

Sæk er bedre
- Plastiksækken til plast og mælkekartoner er mere hygiejnisk og mere fleksibel end endnu en beholder, lyder det i en pressemeddelelse fra Refa, der klarer de sidste fraktioner - farligt affald og tekstiler - men en tilmeldeordning.

- Jeg vil kalde det en god og snusfornuftig løsning, siger formanden, men hvad siger du?