Aflyst: Musikere vil ha' penge fra Spotify-rigmænd

Svenske musikere - der også er ramt af økonomisk katastrofe - har læst, at Spotifys grundlæggere ifølge magasinet Forbes er gode for 18 og 13 milliarder danske kroner.

Mange af os har vores højsæson nu - men alle koncerter, shows, forestillinger, kirkekoncerter, jazzkoncerter er blevet aflyst, lyder fra tusindvis af svenske musikere, der beder Spotify spytte penge i en hjælpe-fond. Arkivfoto
Mange af os har vores højsæson nu - men alle koncerter, shows, forestillinger, kirkekoncerter, jazzkoncerter er blevet aflyst, lyder fra tusindvis af svenske musikere, der beder Spotify spytte penge i en hjælpe-fond. Arkivfoto

- Jeg kommer til rigtig mange koncerter. Ja, livemusik er faktisk det,der gør, at jeg finder glæde i hverdagen efter et langt arbejdsliv med udbrændthed og depression.

- Ja, jeg tror faktisk ikke jeg kan overleve, hvis ikke jeg kan gå til koncerter.

Formuer på 18 og 13 milliarder kroner
Sådan lyder det fra Lena H, der er en af de  5632 svenskere, der har skrevet under på et nødråb fra en meget lang række musikere, der synes, at Spotify og andre kapitalstærke musikformidlere, skulle åbne pengepungen og sende noget økonomisk støtte afsted til de udøvende musikere:

.- Mange af os har vores højsæson nu - men alle koncerter, shows, forestillinger, kirkekoncerter, jazzkoncerter er blevet aflyst.

Økonomisk katastrofe
- Og selv om nogle af dem kan flyttes frem, så er der tale om en økonomisk katastrofe for tusindvis af artister og freelancemusikere.

- Sidste år kunne vi læse at Spotifys grundlæggere er havnet på magasinet Forbes liste over milliardærer. Med formuer på hhv 27 og 20 milliarder svenske kroner (18 og 13 millarder danske kroner)

Se også: 90'er-stjerne klager: Får for lidt

Støtte for tabt indtjening
- Firmaer som Spotify og andre kapitalstærke aktører har nu en enestående mulighed for - sammen med Kulturdepartementet og Kunstnernævnet - at komme med en støtte-donation til en akutfond.

- Her kunne kunstnere og musikere søge støtte for tabt indtjening, skriver de mange musikere bl.a. på den svenske udgave af 'skriv under', og på bare fire dage har altså mere end 5000 støttet den ide:

- Jeg kan med triste øjne se gamle kolleger og venner kæmpe hårdt lige nu, skriver Rolph E i en anden kommentar og Sofia har også skrevet under:

- jeg studerer musik, og har mange musik-venner.

- De er ramt utroligt hårdt af den her krise - i en branche, der i forvejen er barsk med usikre vilkår, skriver Sofia.

Se også: Folk i ekstase: Se Dizzy-koncerten her

God indkomst lå lige for fødderne af os
En kommentar fra Peter P - hentet fra Dansk Musikerforbunds Facebook-profil - viser iøvrigt, at danske musikere har samme problem:

- Husk at denne krise kommer lige præcis nu, hvor vi er ved at slippe de kedelige måneder, og god indkomst lå lige for fødderne af os, og var nok hårdt tiltrængt for mange freelancere, og så glipper det.....

- Det er derfor jeg bliver meget bekymret, skriver Peter P.

Har doneret annonceplads - og mere er på vej
En talsperson for Spotify skriver til den svenske avis Dagens Nyheter, at virksomheden allerede har doneret annonceplads til regeringer og nonprofitorganisationer:

- Men denne indsats er kun begyndelsen.

- Vi undersøger også andre måder til hvordan vi kan udnytte Spotify-platformen til gode formål i de kommende dage og uger, skriver Spotify til Dagens Nyheter, men hvad tror du? Og har du er forslag til hvad Spotify - og andre - kan gøre for at støtte musikere og kunstnere, der er ramt af corona-aflysninger?

50 kommentarer
Vis kommentarer