- Noget siger mig, at det her spørgsmål bliver årets spørgsmål.
- Ligesom mundbindsspørgsmålet var sidste år.
Ja, de er tjent sort
Sådan skriver Søren S. i en af de 110 kommentarer, der er skrevet på Facebook-siden Danskere i Thailand om veksling af danske kontanter til thailandske bath. For mange steder er kursen nul.
Og FJ - der er i Thailand i tre måneder med lommen fyldt med kontanter - har kontaktet nationen! pr. telefon. Han har nemlig været i kontakt med den danske ambassade i Thailand, der godt kendte problemet og anbefalede ham at gå i de større banker:
De store afviser også
- De sagde, at det kun var de uautoriserede vekslebureauer, der var stoppet med at tage danske kroner.
- Men her i dag har jeg været i de tre største banker i Hua Hin.
- Bangkok Bank, Siam Commercial Bank og Kasikorn Bank, og alle tre steder blev jeg afvist.
- Jeg skulle veksle 10.000. Og ja, de er tjent sort, lyder det fra FJ.
Udenrigsministeriet: Det gælder banker og vekslebureauer
Tre andre læsere har henvendt sig om problemet, og nationen! har derfor spurgt det danske Udenrigsministerium, hvad de ved om veksle-situationen i Thailand, og om de har nogle gode råd til danskere, der skal til Thailand. De har sendt dette svar:
- Udenrigsministeriets borgerservice lægger i dag nedenstående på Facebook:
'Udenrigsministeriet er blevet opmærksom på, at danske rejsende i bl.a. Thailand, Egypten, Libanon og på Balkan, har oplevet problemer med at kunne veksle kontant fra danske kroner til lokal valuta.'
Men det er ikke myndighederne
'Det gælder såvel i banker som hos vekselbureauer. Udfordringen skyldes ikke regler eller retningslinjer udsendt fra danske myndigheder.Kontakt din bank i Danmark inden afrejse for yderligere information og evt. veksling af valuta. Benyt kreditkort, eller få overført penge via internationale pengeoverførselsbureauer, hvis du oplever problemer med at få vekslet kontanter i udlandet,' skriver Udenrigsministeriet, men hvad tænker du?