- Er alle venstrepartister virkelig så besatte af at kategorisere mennesker og meninger udfra udseende og hudfarve?
- Du er jo racist til fingerspidserne.
Sådan skriver Twitter-brugeren Crapback i en af de kommentarer, den svenske rigsdagspolitiker (Sveriges folketing hedder rigsdagen red) Ali Esbati fra Vänsterpartiet har fået for den melding han sendte ud på den svenske folkemødes - Almedalsveckan - første dag.
Hvad ligner du selv?
Og Crapback er ikke den eneste, der synes at Ali er lidt for fordømmende:
- Du synes vel at alle svenskere er nazister antager jeg, skriver Johan W., mens Ann er mere direkte i sin kommentar:
- Du er så dum og uforskammet. Svenskere er hvide, blonde og tilhører den ariske race.
- Det er dig, der ser anderledes ud.
- Du kalder svenskere for nazister, men hvad ligner du selv? Islamist eller det der er værre, skriver Ann.
Sådan ser det ud når NMR marcherer.
Nazister har ingen plads i vores samfund
En stort del af den svenske presses dækning af Almedalsveckan har faktisk handlet om de cirka 200 medlemmer af NMR - Nordiska Motståndsrörelsen - der deltager i det store politiske gedemarked. Det er blevet til flere sammenstød - bl.a foran Venskabsforeningen Sverige-Israels telt i går:
- Disse nazister har ingen plads samfundet. Usch og fy, hvis de kommer i rigsdagen.
- Sverigedemokraterna er et stadig et parti, vi ikke ved hvor står, men NMR er jo livsfarlige.
- Forbyd dette parti, inden det er for sent, skriver Eric W i en meget populær kommentar på Aftonbladets Facebook-side, men hvad siger du?
Skal NMR - som bl.a. er imod indvandring, for repatriering, imod den sionistiske elite, og for mere nordisk samarbejde - forbydes?
Der er valg i Sverige d. 9 september, og NMR stiller op.