Alle pegede og grinede ad 'årets fuckgirl': Fuckboy var bare stolt

Årets fuckboy blev stolt, årets fuckgirl gik til politiet. Og derfor skal en 19-årig svensk dreng nu i retten. Men hvad mener du om, at gymnasieelevers seksuelle præstationer skal bedømmes foran hele skolen?

De 400 elever havde stemt på, hvem der skulle have titlerne fuckgirl og fuckboy. Arkivfoto
De 400 elever havde stemt på, hvem der skulle have titlerne fuckgirl og fuckboy. Arkivfoto

- Jeg vil vove den påstand, at det her er et resultat af #metoo-revolutionen. 
- Der er ved at ske en forandring, så den slags skidt ikke længere bliver tolereret - og det er, uanset om det er overgreb, rene voldtægter eller sexisme.

- Før #metoo var det her nok slet ikke blevet anmeldt og endnu mindre endt i retten.

Se også: Havde ferie-sex med syv forskellige: Ung kvinde klager over øgenavn

Alle pegede og grinede ad fuckgirl
Sådan skriver Pelle H. i en af de mest populære kommentarer (66 likes), der er skrevet på Malmø-avisen Sydsvenskans Facebook-profil om en 19-årig nu tidligere gymnasieelev, der i maj måned - til en fest for de kommende studenter fra et gymnasium i Trelleborg - hængte en kvindelige klassekammerats livsstil ud fra scenen og sluttede af med at nominere hende til 'årets fuckgirl':

- Alle pegede på mig.

- Jeg blev virkelig trist over, at alle grinede ad mig, fortalte pigen efterfølgende til politiet, og drengen - der nu skal i retten i Malmø - erkender ifølge avisen, at episoden foregik som beskrevet, men nægter at have begået noget kriminelt.

Fuckboy blev stolt
Anklageren vil derimod have ham straffet for at have spredt integritetskrænkende oplysninger af seksuel karakter til festen, men hvad tænker du?

Personen, der blev udpeget som årets fuckboy har ikke ønsket at deltage i sagen - han er efter avisens oplysninger stolt af titlen.

En rapport som Ligestillingsministeriet bestilte  - og som er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - VIVE viste i juni måned., at selv om piger og drenge i 16-20-års-alderen er stort set lige seksuelt aktive, så er der stor forskel på, hvordan folk ser på dem.

Drenge kan således trygt fortælle om deres seksuelle udfoldelser, mens pigerne - hvis de gør det samme - bliver stemplet som ‘billige’ - eller 'slutshamet', som det også hedder.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 De 400 elever havde stemt på, hvem der skulle have titlerne fuckgirl og fuckboy. Arkivfoto
130 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere