Alt for dyrt

Gangbroerne og fuglekiggerskuret i Naturpark Amager er afspærret og på vej til at blive fjernet. Naturstyrelsen har nemlig valgt ikke at bruge penge på en renovering

Dronevideo af gangebroer og fuglekiggerskuret i Naturpark Amager. Video: Nick Vikander

- Det er lidt absurd, at vi er nødt til at samle ind til at reparere et offentligt anlæg i Naturpark Amager.

- Det bruges af lokale børnefamilier, men også daginstitutioner, fugleinteresserede og mange andre besøgende til Naturpark Amager.

Borgergruppen har lavet en video, hvor man kan se det smukke område:
Borgergruppen har lavet en video, hvor man kan se det smukke område:
 

Alt for stor udgift
Sådan lyder det i dag til nationen! fra Nick V., der sammen med en borgergruppe samler penge ind til gangbroer og fuglekigger-skur i området ved Store Høj Sø i udkanten af Kalvebod Fælled på Amager.

Lige nu er trækonstruktionerne nemlig afspærret pga råd og Naturstyrelsen har ikke de penge, det koster at renovere  - ialt anslået 420.000 kr:

Det hele skal udskiftes

Broerne og skjulene, som fugleinteresserede har brugt til at observere fuglelivet i søen, blev opført i 2003 og finansieret med 300.000 kroner fra en særlig velfærdspulje på finansloven det år.

Naturstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt at udskifte hele anlægget, hvis man fortsat vil have broer og fugleskjul i søen, og at prisen ville blive omkring det dobbelte af den oprindelige udskrivning i nutidens penge.

De penge ligger styrelsen ikke inde med på nuværende tidspunkt.

Derfor står anlægget altså nu til nedrivning.

Kilde: Ørestadavis

Det bruger vi ikke penge på
- En genetablering af stibroerne og fugleskjulene på Store Høj Sø ville være en alt for stor udgift i forhold til vores bevilling.

- Så det har vi valgt ikke at bruge penge på, sagde en medarbejder fra styrelsen til Ørestad Avis i marts, men hvis borgerne samler ind, så kan det være, at stisystemet får lov til at genopstå:

- Alle, unge som gamle, jeg har haft med derude, var helt overvældede og fascinerede af stedet ...

De første 24000 er i kassen
- Det må og skal bevares, skriver Nick, der kan oplyse, at der dags dato er indsamlet 24.950 kr, og at målet er 100.000 kr. inden 1. maj, som er den dato, hvor Naturstyrelsen kræver en tilbagemelding.

 

Se borgergruppens dronevideo af området her.