Appel til de unges forældre: Lugter forfærdeligt

Der bliver røget cigaretter og hash i ventesalen på Oksbøl Station, og hvis det ikke stopper, så bliver døren låst.

Der lugter forfærdeligt i ventesalen på Oksbøl Station, så nu overvejere bestyrelsen om den skal låses af. Foto: Colourbox
Der lugter forfærdeligt i ventesalen på Oksbøl Station, så nu overvejere bestyrelsen om den skal låses af. Foto: Colourbox

- Det er pt ikke muligt at gå i læ i ventesalen uden at risikere, at man bliver skæv.

Der lugter frygteligt
Sådan skriver Connie W i en af de kommentarer, der er skrevet på jv.dk om ventesalen i Oksbøls stationsbygning, som en lille gruppe lokale unge bruger som varmestue og hash-central.

- Det er et sted, hvor der ikke kun ryges hash, der sælges også.

- Jeg tænker grunden til evt lukning er reel nok, fortsætter Connie W, for ejerne af ventesalen. Vestbanen, skal på et bestyrelsesmøde i maj diskutere om døren skal låses i sommrrperioden:

- Jeg har ikke selv været vidne til uro.

Forældrene må tage hånd om de unge
- Men der lugter frygteligt, når man stikker hovedet ind i ventesalen, siger Oksbøl-borgeren Peter Nielsen, der også er politiker for Venstre i Varde Byråd og med i Vestbanens bestyrelse til avisen. Men inden beslutningen om at låse døren til en af de få tilbageværende ventesale i Vestjylland, har han en opfordring:

Ryger-Jørgen lugter til sig selv: Stinkdåse

- I første omgang vil jeg da appellere til, at forældre tager hånd om de unge, siger politikeren, mens jv.dk-debattøren Arnbjørn K minder om, at ventesale altid har lugtet:

Da jeg var dreng lugtede ventesalen også
- Da jeg var dreng - i Skjern - lugtede venteværelset på den lokale station altid kraftigt af røg, bajere og mennesker.
- Der blev snittet kærlighedserklæringer og andre "beskeder" i de gråmalede bænke,,,, og med jævne årsmellemrum, kom maleren og hans svende forbi, for at spartle og male.

Så det er nok bare en spareøvelse
- Sådan vil det forholde sig i en banegårds ventesal, og heller ikke i Oksbøl er det vist den reelle årsag til at ville lukke ventesalen - det er er spareøvelse, og en underminering og afmontering af det samfund mange af os kender, og er vokset op i, skriver Arnbjørn, men hvad tror du?