Aqeel blev fyret i torsdags: Hvad skal jeg fortælle mine børn?

Han oplevede en arbejdsplads, hvor der blev grinet ad racistiske vittigheder og talt grimt om indvandrere - og det gjorde ham syg. Nu er han blevet fyret

- Hej.

- Jeg har arbejdet, siden jeg var 14 år gammel. Jeg elsker Danmark.

- Jeg har kørt taxi i København i ti år - dag og nat. Har haft alle lag fra samfundet i min bil, fra direktører til bumserne.

- Mine børn har altså altid set mig arbejde.

Dybt såret over kommunen
Sådan indleder den nu fyrede p-vagt Aqeel et brev til nationen! om at føle sig uretfærdigt behandlet og om, hvor svært det bliver at fortælle børnene, at han har mistet sit arbejde. Som du måske husker, skrev Aqeel om sine oplevelse af arbejdsmiljøet i Københavns Kommunes p-vagt-afdeling i 'Spiste frokost på toilettet: Gad ikke høre på racistiske kolleger', og nu har han så modtaget en officiel fyreseddel.

 

Kommunens begrundelse er bl.a., at Aqeel har talt grimt til kollegerne, har gjort grin med jyder og andre udlændinge, og at han ikke er professionel.

De begrundelser er Aqeel ikke spor enig i, som det også fremgik af hans tidligere brev til nationen!, men nu er p-vagt-jobbet fortid, og han vil gerne bede om et godt råd til, hvordan han fortæller sine børn, at han er blevet fyret. Hans nye brev fortsætter derfor således:

Bliver sammenlignet med bandemedlemmer og Hizb ut-Tahrir
- Lige nu er jeg dybt såret over, at netop Københavns Kommune, som udadtil siger, at den er rummelig og fordomsfri og ikke accepterer racisme, som jeg ser det, overhovedet ikke er det, de udgiver sig for.

- Og det sårer mig ekstra, at jeg er blevet sammenlignet med de individer (utilpassede unge, bandemedlemmer, Hizb ut-Tahrir osv.), som jeg afskyr af hele mit hjerte. Blot fordi jeg har muslimsk klingende navn.

- Så nu skal jeg lige have tid til at finde ud af, hvordan jeg fortæller mine børn om fyringen.

- Skal jeg fortælle, at løgn og racisme er blevet en acceptabel del af samfundet?

- Det bliver utrolig svært for mig, da jeg altid har omtalt vores samfund for at være en af de bedste i verden.

Har vist mine børn, at man skal yde før man kan nyde
- Jeg har også vist mine børn, at man skal yde, før man kan nyde, for man skal ikke belaste et samfund, der har givet så meget.

- I Danmark har alle lige muligheder, og man kan som en almindelig ufaglært arbejder forvente at få retfærdighed.

- Men det gjaldt så ikke for mig, skriver Aqeel, men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 
647 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere